Mange vietnamesere taler intet eller meget dårligt engelsk, så mange daglige situationer, som f.eks. et besøg på det lokale marked, bliver meget lettere og ukomplicerede, hvis man kan en smule vietnamesisk. Er man sprognørd er vietnamesisk en ren gavebutik.
1. Grammatikken i det vietnamesiske sprog
Det er ikke grammatikken man skal frygte, hvis man kaster sig ud i at lære vietnamesisk – faktisk er den del af sproget meget simpelt.
Det vietnamesiske sprog har ingen uregelmæssige verber, navneordene er ikke opdelt i køn, og stavningen er meget fonetisk (hviler på udtalen – lidt lige som norsk). Ja og så er det vietnamesiske alfabet grundlæggende sammenfaldende med det latinske vi kender fra Europa – modsat andre lande i regionen (f.eks. Thailand).
2. Udtalen
Der er til gengæld en hel del udfordringer i udtalen. Vietnamesisk kan have 6 udtaler af samme ord, afhængig af hvordan vokalen ser ud. Her er det klassiske eksempel, som tit bruges, når samtalen falder på sproget:
- Ma = Spøgelse
- Mã = Hest
- Mà = Men
- Mạ = Ris sætteplante
- Má = Mor
- Mả = Grav
Det er altså de små accenter over eller under a’et der er afgørende for ordets betydning og udtale.
Men her stopper det glade vanvid ikke, for det samme ord med den samme udtale kan betyde noget helt forskelligt afhængig af den kontekst det er sat ind i. Lidt lige som dansk, hvor ”bakke” kan betyde flere forskellige ting i forskellige sammenhænge, selv om udtalen er ens.
Hermed får vietnamesisk en ny dimension, som jeg finder meget sympatisk. Det er er nemlig bydende nødvendigt, at den der taler og den der lytter tilpasser sig hinanden på mange niveauer, før kommunikationen giver mening. Sproget afkræver simpelthen en høj mellemmenneskelig forståelse.
3. Det vietnamesiske alfabet
Alfabetet består af 17 konsonanter og 12 vokaler, og sproget er altså i høj grad opbygget i betoningen af de enkelte ord.
A Ă Â B C D Đ E Ê G H I K L M N O Ô Ơ P Q R S T U Ư V X Y
Bemærk at der er flere bogstaver der ikke findes i det Vietnamesiske alfabet. F, J, Z og selvfølgelig Æ, Ø, Å.
4. Respektfuld tiltale
En anden noget mærkværdig side af det vietnamesiske sprog er, at der ikke findes noget personlig stedord – de har altså ikke et ord for f.eks. ”du”. I stedet benytter man betegnelser for slægtsskab (f.eks. bror, onkel eller ven) som så bruges afhængig af alder og køn. Bliver man kaldt onkel (bác) er det altså en respektfuld måde at tiltale en mand, der er noget ældre end en selv, altså en der kan være din onkel.
Men i virkeligheden er den største barriere for at lære vietnamesisk, at opgaven næsten på forhånd virker uoverskuelig – og at de fleste udlændinge, der bor i Vietnam, arbejder og færdes i et internationalt miljø, hvor engelsk er hovedsproget.
Fordelen ved alligevel at kaste sig ud i den sproglige sisyfos-opgave er dog, at vietnameserne er utrolig hjælpsomme og mere end villige (og tålmodige) til at støtte én i sin sproglige ubehjælpsomhed. For sproget er den direkte og bedste vej til at få indsigt i en ny kultur, idet sproget indeholder den refleksion som muliggør, at vi kan forstå vores nye omgivelser på en anden måde.
Bonus info:
Er vietnamesisk svært sammenlignet med dansk?
Jeg skal ikke gøre mig klog på om Vietnamesisk er mere eller mindre svært end Dansk, men jeg har en bedre halvdel der kan trække svaret lidt i den ene retning. Nu er jeg så heldig at være gift med Thao der er tourguide for vores gæster i Hoi An. Hun kom hjem en dag og fortalte at der faktisk er ord som hun ikke kan høre forskel på på dansk. Et par eksempler:
- vinduer og vindruer
- ris og gris
- mund og måne
- penge og pige
Samtidig er der også på dansk som på Vietnamesisk er flere ord med mere end en betydning, alt efter den sammenhæng ordet siges i.
- bakke
- byg
- frø
- løb
- lam
- får
Det er noget jeg aldrig har tænkt over, men det giver meget god mening når vi siger at vi ikke kan høre forskel på f.eks. “Ma, Mã, Mà, Mạ, Má, Mả” de mange forskellige toner. Jeg kan godt høre forskel på f.eks. bò = ko, bố = far, bơ = smør, ja man skal passe på når man tiltaler sin svigerfar, som man i Vietnam kalder far, altså bố = far, men lægges trykket forkert, er det nemt at komme til at sige bò = ko.
