Ca. 5 km. fra Hanoi centrum skyder et boligkompleks på 364.500m2 op. Navnet er det engelskklingende Times City og arkitekturen er fra Singapore. Her bor flere tusinde mennesker i tolv 32 etagers bygninger, og Times City repræsenterer i udpræget grad det moderne og vestligt orienteret Hanoi. Stort set alt har fået et amerikansk twist, og prisniveauet betyder, at her kun er plads til den mest velhavende del af den voksende middelklasse.

Man kan uden tøven kalde Times City for ”Byen i byen”. Her kan beboerne bo og leve et liv uden nogen sinde at forlade området. Her er et hav af kontorer, store grønne arealer, en kæmpe sø, samt det luksuriøse indkøbscenter Vincom Mega Mall, der er Sydøstasiens største. Byen byder desuden på børnehaver, internationale privatskoler og et højteknologisk hospital med mere end 500 sengeafsnit.

Beboerne keder sig ikke i Times City. Der er indendørs swimmingpool, Vietnams største biograf Platinum Cineplex, et kæmpe akvarium og m.m. Byen har desuden et 5 stjernet hotel, og trænger man til motion er her udendørs anlæg med tennisbaner, badminton og volleyball samt selvfølgelig et veludstyret fitness center i californisk style.

Vincom Mega Mall er en oplevelse i sig selv. Mere end 230.000 m2 spækket med 600 butikker og 200 restauranter byder det monsterstore indkøbscenter på, og butikkerne er for de flestes vedkommende internationale brands med dertil hørende høje priser.

Modsat så mange andre prestigebyggerier i Asien, med samme gode og sympatiske intentioner, men som ingen har råd til bo i, er Times City fuldt udlejet. Der er ventelister på lejlighederne, og et byggeri med flere højhuse færdiggøres i en overskuelig fremtid. Efter skole (kl. 16) vrimler det med børn på legepladserne, og om aftenen samles man ved søen, der kl. 19 viser et springvandsshow med vestlig popmusik og alle nuancer i regnbuens farver.

Times City kan på afstand ved første øjekast godt minde om et socialt boligbyggeri, som vi kender det fra Europa – med de problemstillinger det kan afføde. Men sammenligningen ophører, når man ankommer. Her er venlige uniformerede vagter, der sørger for sikkerheden, og Times City er formentlig drømmen om det perfekte liv for mange vietnamesere.

Men Time City virker hurtigt for poleret. Her er græsset på legepladserne af plastik, alt er rent og vedligeholdt, og her findes ikke afskygningen af en frugtsælger eller et gadekøkken. Her ses ingen koniske rishatte eller høres dyttekoncerter fra taxier og scootere. Stedet mangler simpelt hen identitet. Er man blevet fragtet til Times City med bind for øjnene, kunne man lige så godt åbne øjnene i Shanghai, Kuala Lumpur, Bangkok eller Paris for den sags skyld. Stedet er renset for vietnamesisk atmosfære – og den rest der måtte være drukner i vestlige mærkevarer, luksusforretninger og dyre restauranter, hvor spisepindene er suppleret med kniv og gaffel. Her leves det materialistiske liv, hvor status måles i dollars og lejlighedens størrelse.

For besøgende er det et eventyr – en indtræden i en ny og fantastisk verden, hvor mulighederne for livsnydelse er ændret væsentligt, men det er også blevet en kunstig boble, hvor der leves et liv i stærk kontrast til det liv de fleste vietnamesere lever. Times City er det positive eksempel på, hvad landets forbedrede økonomi kan fører til, men nok ikke en trussel mod det autentiske Vietnam som støjende og støvende vil fortsætte sit kaotiske liv lige uden for Times Citys plastgræsbelagte legepladser.