Alle indbyggere i en millionby har ind i mellem et behov for ro og for at trækker sig tilbage i mindre urbane omgivelser. Hanois parker bruges derfor flittigt af vietnamesere i alle aldre. I de grønne parker slapper man af, dyrker motion, leger og meget ofte i en hyggelig social atmosfære.

Thong Nhat Park er ikke blot sådan et tilflugtssted fra byens larm og hektiske trafik, – men samtidig en slags grøn lunge for den omkringliggende søvnløse metropol. Her hygger vietnameserne sig i tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer.

Thong Nhat Park betyder Genforeningsparken som en hyldest til det forenede Vietnam, men det er nok ikke genforeningen, der fylder mest hos gæsterne her. De sidder ved søen og snakker, spiller badminton, eller læner sig tilbage på bænkene og kigger ud på storbyens betonjungle, der med de høje smalle huse venter på dem med stress og jag.

Parken er ca. 50 hektar stor, og der er glimrende legepladser for børnene og et lille tog, der kører ture mod en lille betaling. De voksne har også fået opstillet legepladser, – en slags udendørs fitness lokale med diverse motionsapparater.

På de flisebelagte pladser folder ungdommen sig ud på skateboards og rulleskøjter, og kigger man godt efter, aner man en spirende subkultur, der momentvis kan føre tankerne hen på noget amerikansk. Det er også her man går på date og ungdommen mødes på bænkene, mens de genert kigger ud over søen.

Som besøgende i Hanoi kan et åndehul også være nødvendigt, og selv om Hanoi generelt må betragtes som en grøn by med masser af træer i gaderne, så er Thong Nhat Park et befriende og afstressende afbræk i hovedstadens hurtige puls. Har man børn med, vil de elske parken, og så er det næsten uundgåeligt ikke at komme i samtale med vietnameserne i parken. Nysgerrigt vil de gerne afprøve deres engelsk og inviterer gerne én med i legen eller spillet.