Overnatningsmulighederne er mange i Nordvietnam, men homestay er en af de mere populære. Hvis man bor hos en familie, der går i seng meget tidligt – ca. kl. 20 og står op før en vis herre har fået skoene på, så er det nok ret sikkert at man bor ved en Nung-familie.

I det nordlige Vietnam – især omkring Cao Bang og Lang Son provinserne – finder man en de mange etniske minoriteter, som på mange måde repræsenterer et dagligdagsliv, der adskiller sig fra det man ellers møder i Vietnam. Med en samlet befolkning på over en million, udgør Nung den syvende største etniske minoritetsgruppe i Vietnam. De emigrerede til Vietnam fra Kina for ca. 300 år siden.

 
Nung-folket er meget arbejdssomme, og dygtige jordbrugere og håndværkere. De er bl.a. kendt for deres vævearbejde, smedearbejde og papirfremstilling. Er man så heldig at bo i Phuc Xen landsbyen, arbejder alle familier med smedearbejde. Kvinderne deltager også i det hårde arbejde, og hammerens muntre slag mod armbolten høres fra før solopgang. 

Nung-folket er også gode handelsfolk, og er man tidligt ude af fjerene (og det sørger smedearbejdet for) og f.eks. tager til Cao Bang, kan man opleve, hvordan grøntsager, kød og frugt blive handlet. Markedet er størst om søndagen – men det kræver man kommer tidligt, da det hele slutter kl. 09.00.

Nung-folket er ikke altid til at kende fra vietnameserne, men kvinderne ses ofte i den særlige klædedragt, gerne i sort med den karakteristiske sorte turban og med et kulørt tørklæde.

Nung-folket bor enten i styltehuse eller i lerklinede huse, der nøjagtig som Nung-folket selv afspejler nøjsomhed og simpel livsstil. Nung-folket har deres dyrehold i husets underste del, og for sarte europæiske næser, kan det lugtes i resten af huset. I husets bolig finder man alteret, der primært bruges til at ære de afdøde. Det er pænt dekoreret og de kinesiske skrifttegn illustrer familiens og folkets herkomst.

Man ser kun positive ansigter og smil overalt, og hvis man nysgerrigt går ned af de små  gader i landsbyerne mødes man kun af venlighed og åbenhed. Det synes som en væsentlig del af eksistensgrundlag for Nung-folket, at de ikke stiller de store krav og har de store forventninger til livet, og så er det som bekendt også vanskeligere at blive skuffet.