Landabyen Tho Ha – Antik lertøjsromantik og rispapir

Landsbyen Tho Ha

Landsbyen Tho Ha, der stadig lever højt på tidligere tiders keramik-traditioner, ligger ca. 50 km fra Hanoi, og er bestemt et besøg værd. Landbyen bliver ofte overset af turister og har dermed tabt terræn ift. andre antikke landsbyer som Duong Lam, men i Tho Ha venter alligevel oplevelser som er svært at finde andre steder.

Landsbyen ligger i Bac Giang-provinsen og emmer af fredelig atmosfære og ro. Byen er omgivet af Cau River, hvilket gør byen til en halvø. Man kommer dertil med små færger, der sejler over floden hele tiden.

De gamle keramiktraditioner, som byen der lavede Vietnams bedste keramik ses i dag bl.a. i de fascinerende mure i byen, der indeholder store mænger af fortidens lertøj samt keramikkisterne, som blev brugt, når de døde blev gravet op 3 år efter bisættelsen. De tilbageblevne knogler blev så lagt i disse kister.

De rustikke røde mure skaber en unik stemning, og er samtidig en ”reminder” om en tid, hvor byen var fuld af keramikovne og økonomisk velstand.

I landsbyen omgives man de romantiske Banyan træer, templer, pagoder og et antikt fælleshus i traditionelt vietnamesisk arkitektur. Fælleshuset blev bygget 1692.

I begyndelsen af 1990’erne var 600 års keramikeventyr slut, da lertøjet var svært at sælge. Mange af byens beboere måtte flytte fra landsbyen for at finde andet job, mens andre begyndte med produktion af rispapir (Riskager) – hvilket byen i dag er kendt for.

Tho Ha pagode også kaldet “Doan Minh Tu” bliver anslået til at være bygget før 1610. Det har tredobbelt porte, klokketårn, og forgård. Porten er placeret bag fælleshus. Klokketårnet er udskåret med drager, skyer og blomster, men under krigen blev klokken omsmeltet til våben.

Tho Ha er dog ikke blot et historisk levn fra en storhed som landets førende keramik by. Her leves livet stadig, og et besøg på byens marked er måske den bedste måde at opleve bylivet på.

Tho Ha kan laves som en halv- og heldagstur fra Hanoi, og byen har flere billige restauranter, når frokosten nærmer sig.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.