Phu Quy – og den manglende tilladelse

Vi står tidligt op, vi skal nemlig ned og hente de billetter vi har bestilt til båden, der skal sejle os ud til den lille perle af en ø vi har læse så meget og, og set så mange billeder af.

Øen er militærområde og er først for få år siden åbnet for lokale turister. Nu kan vi udlændinge så komme til øen, men det kræver en tilladelse fra myndighederne. Den er ikke svær at få, men tager 1-3 dage  at få den udstedt.

Vi havde spurgt nogle venner der havde været det om det var mnødvendligt for mig med tilladelsen, men det fik vi et klart nej til, så vi har ikke tænkt nærmer over det.

Båden til Phu Quy – 2 forsøg

Dagen starter som igår, vi står tidligt op, og gør os klar. Tilladelsen vi ikke havde igår, har vi foet lovet vil komme med inden kl. 08 hvor båden sejler.

Vi glæder os som børn til juleaften, og glæden bliver ikke mindre da vi bliver ringet op, og får beskeden af der er en på vej med tilladelsen.

Tiden gik og det blev 07.40, 07.45, 07.50 og 08.05 sejlede båden – uden os – igen. Kl. 08.10 kom en smilende mand i høj fart på motorcykel med det længe ventede papir – det var bare 10 min for sent.

Det var ekstremt trist at se båden sejel, og jeg sagde flere gange til Thao at nu kunne det også være lige meget – lad os tage videre. Thao nævnte at det nok var skæbenen der spillede os et puds.

Vi blev dog enige om at blive til næste dag, da vi jo have fået tilladelsen.