Phan Thiet – Mui Ne

Phan Thiet & Mui Ne

Phan Thiet Markedet

Dette marked syder af aktivitet, og især kvinder passer de mange boder med fisk, frugt, blomster og kød. Markedet er festfyrværkeri for sanserne – her er noget for synssansen, lugtesansen og når der er travlest også en hel del for høresansen. Her er ikke noget med ”kun se, ikke røre”, tværtimod er det helt legalt at mærke sine varer efter, inden man handler.

 
Markedet er travlest i de tidlige morgentimer, og ved middagstid ser man ofte de trætte kvinder tage sig en lur midt i deres bod. 

Markedet er leveringsdygtig i en bred vifte af lokale råvarer såsom som fisk, skaldyr, rejser, blæksprutter, snegle og krabber. Her er oceaner af frugt, krydderier og tørrede frugter og fisk, samt små spisesteder, hvor nogle af de lokale specialiteter kan købes billigt. F.eks. serveres der Bánh canh – en nudelsuppe med forskellige fiskestykker eller Quai Vac (en slags dumpling med svinekød og rejser. Der er med andre ord lagt op til en tur i sansernes vold – og så er det billigt!

Vi tager som alle de andre dage en lokal bus, denne gang fra Nha Trang til Phn Thiet. Vores eneste mål med turen til Phan Tiet er at komme til øen Phu Quy. Det skulle vise sig ikke at blive så nemt som først håbet.

Ankomst til Phan Thiet

Vi ankommer til Phan Thiet og vores lille hotel omkring kl. 15 hvor efter vi tager et bad og går en tur i den lille landsby vi bor i.

Det var en hyggelig del af byen vi boede i. Vi gik en tun ned gennem de smalle gader, ned til stranden, den lokale kirke inden vi kik ned til havnen for at se de mange farverige fiskerbåde, inden vi igen spiste lækker seafood.

Mui Ne

Vi valgte at tage det lidt positivt selom det var svært i starten, men det blev en god dag. Vi tog en dagstur til Mu Ne.

Vi tog motorcyklen og kørte til Mui Ne ca. 40 min fra Phan Thiet. Planen var at se “red sand dunes”.

Vi kørte først ud til de røde “sand dunes”. Det var lidt hårdt at vandre i sandet med de 2 små, men det gik.

Heefter fik vi kold kokosnød og så gik turen tilbae til Mui Ne hvor alle hoteller og resorts ligger. Selvom 90% er lukket fandt vi en lille cafe med en lille legeplads, hvor Mathias hyggede sig, og ikke ville væk fra igen.

Vi fik så kontakt til en af vores samarbejdspartnere (ham der hjalp med tilladelsen til øen), og han kunne arrangere en tur i Jeep for os til “Ferry Stream” og “White Sand Dunes”.

Så blev vi hentet og turen gig videre i jeep, først til Ferry Stream.

Det var en stor succes for Mathias, der nem kunne rende rundt, lege og udforske vandet. Jeg tror det vil være en gode oplevelse for de fleste familier.

Vi gik ikke hele de 2-3 km de siger turen er, men jeg syntes det er en flot tur og med nogle flotte og overrskende klippeformationer undervejs. Så er det jo heller ikke dårligt, når solen står hæjt at man kan gå lidt i skygge og blive kølet lidt ned at det rolige rindende vand.

Vi hoppede i jeepen igen, og Mathias faldt træt om med det samme. Vi havde set de røde “sand dunes” så nu var de det hvide der skulle udforskes. De er over et langt større areal end de røde, men trods det har jeg de gang jeg tidligere har været der, altid gået rundt – har været for nærrig til at bruge penge på jeeps og andre køretøjer der er mulighed for at leje.

Jeg blev dog overbevist denne gang. Det ville være alt for hårdt med ungerne på slæb at gå rundt. Vi var heldige at møde en vietnamesisk familie med en lille pige lidt ældre end Mathias, dem delte vi en jeep med.

Det skulle vise sig at være en super god ide og oplevelse. Vi kom rundt på en helt anden måde og fek – om ikke et sus gennem kroppen – så i hvert fald lidt kilden i maven ved at høre næsten lodret ned at sand-bunkerne. Med eller uden børn, vil jeg helt sikkert gøre det samme næste gang.

Normalt kan du herefter køre til en lille fiskerlandsby og se solnedgang, men vi er midt i regntiden, og selv det ikke regnede den dag, så var skyerne der – og den var vi glade for – så der var ingen solnedgang der var værd at kigge efter.

Vi tog turen tilbage til cafeen hvor vi blev hentet og tog motorcyklen det sidste stykke tilbage til Phan Thiet.

Mon 3. gang er lykkens gang, og det lykkedes os at komme til øen Phu Quy i morgen?

Mui Ne – Vietnams surfer paradis

Er man træt af at vælte rundt i den overfyldte backpackergade Bui Vien i Ho Chi Minh City, er Mui Ne et fantastisk ”get away”. Togturen tager knap 4 timer, og man hopper af i Phan Thiet og kører det sidste stykke med bus (ca. en halv time).

Vietnam byder på stort set alle temaer af landskaber og natur. En af de mere specielle finder man netop i Mui Ne, nemlig de fascinerende sandklitter, der øjeblikkeligt bringer én i ørkenstemning. Her er ikke bare tale om almindelige klitter, men gigantiske ørkenlandskaber, hvorfra man endda kan se havet – noget af en surrealistisk oplevelse.

 
Det gamle fiskeleje med sine 11 km helt utrolige turkisblå kinesiske hav, har gjort byen til et attraktivt udgangspunkt for en badeferie i Vietnam. 

Det var surferne, der først opdagede stedet, og den dag i dag er surfboards, håndklæder, solbriller og solcreme stadig uadskillelige størrelse i byen.

Det oprindelige fiskeleje Mui Ne findes stadig, men med turisternes indmarch, har byen  ændret sig, og er blevet et hip sted bl.a. med eksklusive ressorts og restauranter. Fiskerne er her dog stadig, og om morgenen, kan man gå på stranden og købe ind af de friskfangede varer. Men det er dog bestandigt stranden og klitterne, der styrer dagsordenen, og den særlige Kite-surfer vibe findes stadig i rige mængder. Man siger lokalt, at regnen falder i Nha Trang og Hoi An, mens Mui Ne får bølgerne.

Også er i de meget omtalte klitter finder man surf-stemning. Der er faktisk 2 sæt klitter at  gå på opdagelse i; De røde klitter og de hvide. Man kan køre til klitterne på motorcykel, eller tilmelde sig en af de mange jeep-ture. Aktiviteter i de store klitter er mange, og lokale børn sørger for, at man bl.a. kan leje boards til sand-boarding. Vælger man en morgentur, får man den flotteste solopgang med i købet.

Mellem de to klitområder kan man evt. gøre et stop i Red Canyon, der fra vejen kan synes som en ubetydelig revne i landsskabet, men som når man går ned faktisk strækker sig hele 2 kilometer.

Mui Ne er attraktivt for windsurfere fra slutningen af oktober til slutningen af april. Kite-surferne har også fundet dette lille paradis, og der kommer virkelig drøn på, når de mange kites blafre i vinden og næsten skjuler den uendelige horisont i det fjerne.

Mui Ne får kun ca. halvdelen af nedbørsmængden som nærliggende Phan Thiet – klitterne hjælper nemlig til at beskytte det unikke mikroklima man siger der findes her.

Før opdagelsen af Mui Ne, var Phan Thiet en spirende ferieby, men den er til dels blevet overhalet indenom af strandene og klitterne i Mui Ne. Phan Thiet er traditionelt kendt for sin nuoc mam (fiskesovs), der produceres 16 til 17 millioner liter om året. Under kolonitiden var byen delt i to, så europæerne levede i deres egen adskilte zone på den nordlige bred af floden, mens den vietnamesiske levede langs den sydlige bred.

Havnen i Phan Thiet er fyldt med farverige fiskebåde. De omkringliggende broer og parker ses bedst om aftenen med deres changerende lys.

Besøger man Phan Thiet centrum, er der et hav af cafeer og butikker samt et stort marked. Vandtårnet i byen er fra 1934, og bestemt også et besøg værd.

 

Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud

Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.

Find os på sociale medier

Andre læste også:

Hvad skal man se og opleve i Vietnam? Se Kenneths top 5 her!

Hvad skal man se og opleve i Vietnam?

Vietnam er et langt land med mange muligheder og seværdigheder fra nord til syd og ikke mindst på øerne. Her er alt fra store travle byer som Hanoi til smuk natur med idylliske landsbyer og rismarker. Derudover er Vietnam kendt for sine smukke badestrande, som er oplagte

Læs mere »
Rejser til Vietnam med børn - Familieferie når det er bedst.

Familieferie – ferie med børn i Vietnam

Det Kenneth ikke forstod om børn og senge Vi kan ikke dele seng med vores børn … sådan stod der i flere mails. Siden jeg startede Vietnam Rejser i 2012, har jeg aldrig forstået hvorfor nogle forældre, skriver som et krav at deres små guldklumper SKAL have

Læs mere »

Har du spørgsmål?

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål på både mail og telefon.

Få inspiration til din rejse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bestil et uforpligtende tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud
Team Vietnam Rejser
Kontakt information
Antal rejsende
Ønsker du et tilbud på fly? Sæt kryds ved hvilke(n) lufthavn(e) du ønsker at rejse fra. Vælg en eller flere
Afkrydsningsfelter
Har du nogle ønsker eller andet?
Udfyldes kun hvis du har trykket "ja tak" til flybilletter

For at kunne give et uforpligtende tilbud på fly, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.