National ”Slå-insekter-ihjel-dag”

Vietnameserne benytter enhver lejlighed til at lave en fest, og 9. juni er en af den slags dage. Dagen kaldes Tet Doan Ngo, og er en markering af forårets afslutning og begyndelsen af sommeren. Dagen er kendt som ”Slå insekter ihjel dag” og man står tidligt op (hvilket i Vietnam ikke er så usædvanligt) og så spiser man gæret klæberis og frugter (Vandmelon, Mango, Rambutan, blommer og litchi)

I forbindelse med forårets afslutning, og varmens komme, mener vietnameserne at de indre ”insekter” skal udryddes, og at dette bedst gøres med klæberis (sticky rice) der er afkølet og blandet op med ølgær. Når klæberisen har gæret i en to-tre dage bliver det til en sød tyk væske.

De indre parasitter dør, og man er fit for fight til sommeren. Hele ideen synes en smule bizar, og der er da heller ikke mange (voksne) vietnamesere, der rigtig tror på det eller i øvrigt rigtig ved, hvorfor man egentlig gør det. Men en fest med ris i ølgær er nu ikke så værst, og da de ældste vietnamesere synes det er en god idé er der ingen debat. I Vietnam har man stor respekt for alderdommen.

Der knytter sig dog en myte til dagen, som skulle være grundforklaringen på det mærkelig fænomen; To brødre i en lille landsby var både charmerende og kloge, og det vidste de to slanger Thanh Xa og Bach Xa. De forvandlede sig til smukke kvinder – og snart blev de gift med de to brødre. Brødrene ændrede sig dog langsom efter ægteskabet, og blev bange for dagslyset, og levede det meste af tiden i mørke.

De charmerende og kloge brødres forvandling til at være lyssky og bange var noget alle i landbyen lagde mærke til, og da en taoistisk eneboer kom forbi landsbyen, spurgte de ham til råds. Han sagde de skulle lave den omtalte ris (også kaldet ruou nep) og give det til brødrene den femte dag i den femte måned i månekalenderen, hvilket i år er den 9. juni. På magisk vis blev mændene sig selv igen, og deres smukke kvinder blev igen slanger og forsvandt i en røgsky.

Kvinden som slange er nok ikke en ny metafor for de fleste, men at de kan afsløres som sådan ved at spise klæberis i ølgær og frugt er nok nyt for de fleste.

”Insekterne” eller ondskaben i kroppen skal ud inden sommeren sætter ind, og hvis man ønsker opskriften på ruou nep er den enkel men kræver lidt tålmodighed. Først plukkes risen og tørres og bankes forsigtig. Herefter dampes risen i en halv time og vaskes i koldt vand. For at gøre risen ekstra blød dampes den igen i en halv time, hvorefter den sættes på køl. Afkølingen er vigtig for at undgå at grødvæsken bliver sur.

Nu blandes risen med ølgær og skal herefter stå og gære i en to-tre dage afhængigt af vejret. Velbekomme.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
  • Kontakt os her

    Udfyld formularen med dine informationer og du vil modtag et tilbud fra os. Det er helt gratis og uforpligtende
  • Vietnam Rejser - Kontakt os
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få en mail når det igen er muligt at rejse til Vietnam - og bliv samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du kan bekræfte din tilmelding.

Med venlig hilsen
Vietnam Rejser