Når Fido er på menuen

Listen over lande, der spiser hunde tæller flere i Asien, og Vietnam har en central placering i dette selskab. I hele landet og især i den nordlige region, er hundekød stadig en delikatesse, og man regner med at der fortæres godt 5 millioner hunde årligt i Vietnam. Turister fra Europa og USA er som hovedregel forarget over denne kulinariske specialitet, og af samme grund er det ikke mange hunderestauranter man finde i turistområderne, men bevæger man sig lidt væk fra turiststrømmen og finder de små lokale markeder, finder man med garanti salg af hundekød fra flere boder.

I Danmark bruges der årligt milliarder på kæledyr, og især hunden har fået en placering i familien som ligeværdigt medlem. Vi køber senge til dem, tøj til vinterkulden, giver dem julegaver og indkvartere dem på luksus-kenneler, hvis vi er bortrejst, og når den tid kommer, begraver vi dem på særlige kirkegårde med egen gravsten. Det er klart, at vi må reagere, når vi ser en hel nation med glæde sætte Fido på menuen.

Internettet flyder da også med ubehagelige og grusomme billeder af hunde klemt ned i små bure, tæsket til døde eller andre bizarre optagelser fra hundeindustrien i Kina, Korea eller Vietnam. Billederne af vores elskelige og intelligente bedste ven, der forsvarsløse blevet flået levende og hængt op er simpelt hen ubærligt at se på og brænder sig fast på nethinden.

Og måske er dét netop problemstillingen. Det er den illegale handel af hunde fra Thailand, der transporteres uden om skattesystemet i propfyldte lastbiler gennem Laos til Vietnam, og den efterfølgende behandling på slagterierne der er problemet. Selve det at spise hunden er ret beset en kulturel forskel, som vi bare ikke forstår men måske bør acceptere, ligesom man i Indien har helliggjort koen, som derfor ikke spises – eller muslimer og jøder, der ikke spiser svin.

Heldigvis er der en lang række organisationer både i og uden for Vietnam, der sætter fokus på hunde-eksport og velfærd, og som er kritiske i forhold til hele den illegale industri og behandlingen af hundene inden de havner på spisebordet. Tendenser i Kina og Korea er desuden, at en stærkere økonomi og en mere vestligt orienteret livsstil har reduceret slagtningen af hunde – en tilbøjelighed, der nok også på sigt kommer til Vietnam.

Man skal dog ikke være bange for uforvarende at få serveret hundekød, når man besøger Vietnam. Hundekød er relativt dyrt, og det ikke noget man sniger i turisternes mad. Vil man fotografere boden med hundekød på det lokale marked, vil man nogen gange opleve, at de ellers så åbne og nysgerrige vietnamesere bliver sure og afvisende – de har lært, at turister forarges og nogen gange efterfølgende bruger deres fotos i en fordømmende dokumentation af en flere hundrede års kultur de ikke forstår.

Som europæer bliver det svært at acceptere og forstå at man kan spise en stegt hund – hundeæde får her en ny og meget betegnende betydning, og så er det jo godt, at vi ikke behøver at deltage i det måltid nøjagtig som vi ofte holder os tilbage, når vietnameserne spiser slanger, rotter eller frøer.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
  • Kontakt os her

    Udfyld formularen med dine informationer og du vil modtag et tilbud fra os. Det er helt gratis og uforpligtende
  • Vietnam Rejser - Kontakt os
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få en mail når det igen er muligt at rejse til Vietnam - og bliv samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du kan bekræfte din tilmelding.

Med venlig hilsen
Vietnam Rejser