Hanoi food top 7
Når man er landet i Hanoi, og målløs kigger efter sværmen af de mere end 4 millioner scootere, der i en særlig Hanoi-logik filtrer sig ind i resten af trafikken, kan man hurtig få lyst til at trække sig tilbage til en af de utallige restauranter, og dermed få en en smule ro og mindre jag. Som ekstra bonus er der rigeligt med spændende gastronomi – og Hanoi er bestemt ikke stedet, hvor man går på diæt.
Byen er et eventyrland af billige spise- og drikkevarer, – et overflødighedshorn af supper, nudler, boller og sandwiches. Alt sammen nænsomt omgivet af friske urter og krydderier samt frisk og billigt øl.
Vi har lavet en liste over de 7 ”must-eat” retter, som i særlig grad kendetegner byen, og vi lover, der venter en stor madoplevelse!
Xôi xéo
Konceptet er enkelt: klæberis (sticky rice) med forskellige toppings. En meget populær version er klæberis med et lag af mung-bønne-pate og svinefedt, eller kogt kylling. Retten er et stort hit lokalt, og spises ofte til morgenmad eller frokost.
Bánh cuốn
Bánh cuon er fremstillet af et tyndt lag dampet gæret risdej fyldt med en blanding af kogt krydret hakket svinekød, hakket judasøre svampe, og hakket skalotteløg. Ved siden af retten serveres normalt cha lua (Vietnamesisk svinekødspølse), agurkeskiver og bønnespirer, med en sovs kaldet nước cham. Det er en let ret, og spises normalt til morgenmad overalt i Vietnam.
Phở – Vietnamesisk suppe
Pho er vietnamesisk nudelsuppe bestående af bouillon, risnudler kaldet bánh pho, lidt urter, og kød, primært oksekød eller kylling. Pho er populær især i det vietnamesiske gadekøkken. Mens retten hovedsageligt spises som morgenmad i det sydlige Vietnam, spises den på alle tidspunkter i Hanoi.
Pho opstod i begyndelsen af det 20. århundrede i det nordlige Vietnam, men bredte sig hurtigt til resten af landet. Hanoi og Ho Chi Minh Citys versioner af Pho adskiller sig ved nudlens bredde, bouillonens sødme, og valg af urter.
Bún thang
Bun thang er en nordvietnamesisk nudelsuppe. Mens Pho er er med nudler i linguine-form, er Bun thang mere som spaghetti. Suppen er en af de mest populære i Hanoi, men er svær at finde uden for det gamle kvarterer. Bun thang er en harmonisk blanding af farver- det gule af skiveskåret æg; det hvide fra nudlerne i et mix med det lyse kyllingekød og de grønne løg og urter.
Cha ca (La Vong)
Dild er ualmindeligt i Vietnam, men i den nordlige del af landet, er det en af de vigtigste komponenter i denne ret. Cha Ca er små fiskefileter marineret i gurkemeje og galangarod, og sauteret med en meget generøs andel dild. Retten bliver også kaldt Cha Ca La Vong efter restauranten, der opfandt den. Retten serveres ofte med krydderier, og nogen gange med ristede jordnødder. Cha ca hører virkelig til en af de ikoniske retter, når vi taler om det nordvietnamesiske køkken.
Bun Cha
Bun Cha er en skål med grillet svinekød (cha) og hvide nudler (Bun). Normalt serveres løg og et bjerg af friske krydderurter, chili og hvidløg til retten. Bun Cha er meget almindelig i Hanoi. Retten serveres til frokost. Bun Cha spises også andre steder i Vietnam og til trods for rettens simpelhed, er den meget populær. Snyd ikke dig selv for denne Hanoi-specialitet.
Banh My Hanoi
Den vietnamesiske sandwich er eksemplet på det positive, som kan opstå, når to kulturer mødes. Franskmændenes brød og vietnamesernes fyld, og det bliver straks et spændende gastronomiske mix. En luftig baguette fyldes med pate, pålæg, agurk, og syltede gulerødder samt kinaradise. I Hanoi vil sandwichens desuden indeholde hot sauce og lidt mayo på toppen. En Banh My koster ca. 20.000 VND (6. kr.), og er det perfekte og velsmagende valg, hvis man har brug for et hurtigt måltid.
Velbekomme.
Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud
Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.