Lige nord for den gamle bydel i Hanoi støder man pludselig ind i Hang Dau vandtårnet – men det cylindriske tårn er dog (udover at alle ved det er et vandtårn) svært at få oplysninger om. På en sær måde holder den franske koloniale arkitektur kortene tæt til kroppen, og alle synes at være utilfreds med forklaringen; ”Det er et vandtårn”

 
Tårnet blev bygget i 1894 efter at epidemiske sygdomme slog et stort antal mennesker ihjel – heriblandt 12.000 franske soldater. Franskmændene besluttede derfor at bygge to identiske vandtårne, og da man samtidig rev dele af Thang Long citadellet ned, var det var sten herfra, der blev brugt til byggeriet. Hang Dau vandtårnet er strategisk placeret nær den daværende franske kaserne – mens det andet vandtårn blev bygget nær det franske militærhospital i den sydlige del af byen. 

Vandtårnene er designet af Joseph Bedat, og har en kapacitet på 1250 m3 vand. De har en diameter på 19 meter og en højde på 20 meter. Med bygningen af de to vandtårne blev det begyndelsen på sikker vandforsyning i Hanoi, og de to tårne var i funktion helt frem til 50´erne, hvor byens udvidelse gjorde dem overflødige.

Hang Dau Tårnet blev til herefter offentligt toilet og stanken kombineret med en række boder omkring tårnet og deraf trafikpropper betød, at vandtårnet først i de senere år har genskabt den respekt, som det havde i tidernes morgen. Ja faktisk blev tårnet renoveret i forbindelse med Hanois 1000 års jubilæum i 2010, og et museum i tårnet er på skrivebrættet.

Vandtårnet er et historisk monument, som både byens borgere og turister bør kunne studere. Det er da også overraskende, at vandtårnets historie og betydning for byen helt er glemt, når de jævnaldrende Long Bien Bridge, Operahuset og Hanois Universitet for medicin får al opmærksomheden.