Con Dao Islands – Fængslende skønhed

Con Dao Islands er muligvis en af de sidste uspolerede stranddestinationer i Vietnam. For blot 20 år siden var der kun adgang til øen via helikopter, og den blev hovedsageligt brugt af militære folk.

Fængslende historie

I stærk kontrast til de kridhvide strande og de eksotisk svajende palmer, har øen en grufuld historie, som man stadig kan få et indblik i, hvis man tager til øgruppen. Fra 1862 under fransk kolonistyre, var øerne hjemsted for en af de mest frygtede straffekolonier i landet. De fleste af fangerne var nationalistiske uafhængighedsaktivister, og det anslås at godt 22.000 døde på øen.

Fængslerne blev lukket i 1975, men besøges stadig dagligt af vietnamesere, der hylde deres patriotiske helte, der her led en krank skæbne.

Øen Con Son

Øens tragiske historie kombineret med sin afsidesliggende placering har betydet, at øerne først de seneste år er opdaget som det tætteste man kommer på et beach-paradis i Vietnam.

Con Dao Islands ligger i Det Sydkinesiske Hav, en times flyvning fra fra Ho Chi Minh City. Den største af de 16 øer hedder Con Son og er den eneste der er beboet. Man kan også tage turen med færgen fra Vung Tao, hvilket tager ca. 12 timer.

Con Son, den eneste by på øen, føles som en søvnig landsby. Atmosfæren er tilbagelænet og afslappet, og det er svært at finde andre steder i Vietnam, hvor man oplever så massiv en afstressende stemning. Her er ganske få biler, og øen kan prale med at der stort set ingen kriminalitet findes her. Oplevelsen af en spadseretur på strandpromenaden kan virke helt surrealistisk, da her ingen mennesker er eller køer af turister ved isboden. Om aftenen er der liv på molerne, hvor fiskerne losser deres fangst.

Overnatning på Co Dao

Con Dao byder sig til med hoteller, lavbudget guesthouses og dyre beach resorts.

Det dyreste og mest kendte resort er nok Six Senses, hvor en overnatning kan koste op til $2000, men er pengepungen ikke til det, er der camping-agtige overnatningsmuligheder, hvor man bor i bungalow lige ud til stranden.

Aktiviteter på Con Dao

Strande; Con Dao er omringet af det fantastiske turkisblå hav, og der er mange strande, som udgør det bedste afsæt for at nyde det klare havvand.

Dykning og snorkling;

Con Dao består af 16 småøer, hvoraf flere af dem er nationalpark. Det omkringliggende hav med krystalklart vand gør øerne til måske det bedste dykkersted i Vietnam. Ud over de tropiske koraller er her mulighed for at se hvalhajer, 2 meter lange rokker, barracudaer, havskildpadder, klovnefisk og blæksprutter. Dykning kan finde sted fra omkring marts til oktober. De bedste måneder er april og maj.

Havskildpadder; Fra maj til oktober kommer havskildpadderne til Con Dao Islands for at lægge æg – hver år vende de tilbage til samme strand. På Bay Canh Island er der er Sea Turtle Rescue-center, som hver nat sørger for at de lagt æg bringes i sikkerhed og udruges inden de ny udklækkede havskildpadder tager den farefulde færd mod havet.

Hiking;

Con Daos 16 øer og holme er en forfriskende enklave af beskyttet vildmark. Der er flere muligheder for hiking på egen hånd på øen, men ønsker man en guide er det også muligt. Husk dog ordentlig fodtøj!

Øer;

Øerne er en del af nationalparken, hvilket betyder at adgangen er begrænset. Dette betyder desuden, at såkaldt masseturisme aldrig bliver muligt. Men hvis man køber guidede ture, er øernes unikke biodiversitet lige foran én, og man kan herudover kommer tæt på havskildpadder. Bay Canh Island øst for hovedøen Con Son er det mest populære udflugtssted, der tilbyder de besøgende en meget varieret oplevelse. Øgruppen næststørste ø er for det meste dækket af regnskov fuld af sjældne arter, samt nogle mangroveskove. Det har også her de fleste havskildpadder lægge æg.

Fængsler; For mere end 100 år, var Con Dao ikke den smukke tropiske idyl, som man ser i dag, men snarere et fængsel, hvor tusindvis af fanger udholdt smerte og lidelse. Et besøg på Con Dao Museum og mindst én af Con Son øens mange fængsler er derfor et must. Først ved sådan et besøg forstår man rigtig, hvorfor Con Dao blev kaldt “helvede på jord” .

Museum; Fra 1862 til 1975 var Con Son Island et brutalt fængsel, der blev brugt af den franske kolonimagt og senere overtaget af den amerikanske støttede regering. Et besøg i Con Dao Museum er en god måde til at forstå dette mørke kapitel af øens historie. Museet åbnede i 2013.

Van Son Pagoda; Fra Pagoden har man et flot udsyn over byen med bjergene i baggrunden. Man skal som altid i pagoderne være anstændigt klædt (dvs. skuldre og knæ skal være tildækket.)

Er Con Dao fremtidens destination for badeferie?

Mulighederne er enorme på Con Dao – ikke bare er den fantastiske natur, de rene strande og øens historie indiskutabel men øen byder også på en bred vifte af aktiviteter, der ikke alle sammen handler om havet og stranden. Sammenlignet med Phu Quoc Island, som efterhånden er godt kendt af turister, er der mange fællesnævnere.

Phu Quoc har dog med international lufthavn og sine mange hoteller en række fordele, som Con Dao ikke har, til gengæld har Con Dao efterhånden fået et ry som ”high-end” destination – ikke mindst efter Brad Pitt og Angelina Jolie holdt ferie her på Six Senses.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.