På cykel rundt om West Lake – Ho Tay 2

På cykel i Hanoi - rundt om West Lake (Hồ Tây)

Når man til daglig befinder sig i sværmen af motorcykler og aggressive taxier i indre by, er det godt Hanoi har adskillige udflugtsmål med en langsommere puls og mindre larm. En af de steder er West Lake, der er Hanois største ferskvandssø. 

En tur på cykel rundt om søen er en tur på ca. 17 km. og der er et hav af cafeer og restauranter undervejs, så der er ingen undskyldning for at holde et velfortjent hvil og bare nyde udsigten en stund, eller iagttage fiskerne, der med svingende held kaster snøren ud til søens rige fiskeliv.

 

En af de mere populære stop undervejs er ved Phu Tay Ho templet, der overhaler samtlige af byens andre templer og pagoder med sin misundelsesværdige beliggenhed lige ud til søen. Phu Tay Ho har samme navn som søen og er et buddhistisk tempel. 

Straks når man kommer inden for porten, er vejen massivt fyldt op af diverse boder, der sælger kager, frugt, blomster, falske penge, røgelse og andre remedier man har behov for, for at besøge templet. Man finder også en del ældre mænd, der stadig kan kunsten at skrive bønner på kinesisk. Disse kan også købes for senere at brænde dem af.

For en vesterlænding vil begrebet ”vi skal da ud og brænde nogle penge af…” her straks få en ny betydning.

Ved hovedindgangen er der lavet plads til, at folk kan forberede deres bakker med fødevarer og blomster. Med næsten kunstnerisk præcision arrangeres det hele inden det bæres ind i templet med brændende røgelsespinde. Ved siden af templet er en stor ovn opsat, som man brænder pengene af i.

Når man sådan summer rundt i dette religiøse univers er det bemærkelsesværdigt, at ingen lader sig anfægte af irreligiøse turister, hvis guddom i højere grad er det Nikon kamera, de oplever det hele igennem. 

Vietnameserne er åbne mennesker, der beredvilligt gerne sætter ord på det de gør eller lader sig fotografere med deres offer-bakker, inden de går i templet. Der hviler ingen tyngende alvor eller indestængt selvophøjethed over aktiviteterne ved templet – og det virker befriende.

Efter templet, kan man atter sætte sig op på cyklen, og bruge den fornyede indre ro på cyklen, for forud venter Hanois larmende stræder i det gamle kvarter med råbende handlende, dyttende biler og et momentvis uforståeligt kaos. Og ja – hist og her ser man folk, der ikke lige nåede i templet i dag, og derfor brænder deres falske penge af ved fortovskanten.

Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud

Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.

Find os på sociale medier

Snak med Kenneth eller Michael fra Vietnam Rejser

Har du spørgsmål?

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål på både mail og telefon.

Få inspiration til din rejse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se vores populære rejser her:

Andre læste også:

Lan Ha Bay vs Halong Bay: Hvilken bugt skal du vælge til din Vietnamrejse?
Læs mere om: Lan Ha Bay vs Halong Bay: Hvilken bugt skal du vælge til din Vietnamrejse?
Visum til Vietnam for danskere i 2026
Læs mere om: Visum til Vietnam for danskere i 2026

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside, analysere trafik og vise relevant indhold. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage. Læs mere i vores Privatlivspolitik og Cookiepolitik.

Bestil et uforpligtende tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud
Team Vietnam Rejser
Kontakt information

Antal rejsende

Ønsker du et tilbud på fly? Sæt kryds ved hvilke(n) lufthavn(e) du ønsker at rejse fra. Vælg en eller flere
Afkrydsningsfelter
Har du nogle ønsker eller andet?

Udfyldes kun hvis du ønsker et tilbud på flybilletter

For at kunne give et uforpligtende tilbud på fly, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.