Man taler tit om det uberørte Vietnam, og henvisningen går direkte på, om turister og andre fremmede har gjort deres indtog og ubevidst sat en ny dagsorden for det pågældende sted. 

Lokalbefolkningen opdager nemlig hurtigt, at lighedstegnet med turister er Dollars, og at de kræsne europæere og amerikanere gerne vil have et alternativ til den vietnamesiske mad, at de helst vil kommunikere på engelsk, og at de gerne vil præsenteres for en oplevelse der er så troværdig autentisk som overhovedet mulig. 

De værste eksempler på denne effekt er, når vietnameserne bliver statister i deres egen folklore-kulisse, og turisterne bliver omdannet til potentieller omvandrende hæveautomater. Heldigvis er Vietnam stadig jomfruelig ift. f.eks. Thailand, men tendensen er klar.

En mulighed som rejsende i Vietnam er dog at tage en afstikker fra alle de kendte destinationer og køre en tur på landet, til et sted eller en by, hvor absolut intet er gearet til dit besøg. 

Sådan et sted er Vinh Loc, et smørhul 200 km. nord for Hanoi med ca. 7000 indbyggere. Det tager 5 timer at komme dertil med bus, og så lander man i en by, hvor man kan være sikker på, at der ikke er nogle fancy cafeer, nogen der taler engelsk, eller hoteller med særlige tilbud om American breakfast eller bløde madrasser. 

Til gengæld vil man møde det usminkede Vietnam med hårdarbejdende markarbejdere, restauranter med lokale specialiteter, et marked der faktisk bruges af de lokale, og hvor plastiksouvenirs fra Kina ikke kan stampes op af jorden – og ikke mindst en befolkninger, der usikkert balancerer  mellem en åbenlys nysgerrighed og u-camoufleret generthed. 

Det er dog heldigvis næsten altid nysgerrigheden, der vinder, og dermed også en åben dør og en utrolig invitation til det hverdagsliv, der leves her mellem bjergene ved Song Gam floden.

Ingen står klar med tilbud om aktiviteter, ingen cykler at leje eller bådture med kvinder, der samtidig forsørger at sælge deres broderier. Til gengæld finder man her en befolkning, der med et smil inviterer én indenfor, hvis man spørger, folk der tilbyder en rundtur på motorcykel i rismarkerne, men som nægter at modtage penge, hvis man tilbyder det. Selvfølgelig kan man også få en tur på floden – man skal bare spørge pænt, så er der hurtigt en løsning på vej.

Hvis man har mod på det uspolerede Vietnam må Vinh Loc klart anbefales. At tage et par dage i den lille bjergby er simpelt hen sundt for sjælen – og der er nok at se på!

Ud over en oplagt vandretur i området, bør man besøge Bach Than Temple, der er placeret højest i byen. Herfra kan få et fantastisk view over floden, og hvis man vælger turen sidst på dagen, en vidunderlig solnedgang oven i hatten. En længere opstigning til templet via et utal af trapper må dog på beregnes inden gevinsten venter på toppen.

Et besøg på det lokale marked er bestemt også at anbefale. Kom tidligt på dagen og oplev hvordan frugter, grøntsager og kød skifter hænder. Har man mulighed for at deltage om søndagen er markedet ekstra stort.

Hvis man kommer forbi byens gymnasium, kan man fint stikke hovedet ind og få en snak med eleverne. Skolen er meget åben for besøg, – især når der er pause for undervisning. Eleverne vil gerne snakke, og er nysgerrige og nemme at få kontakt til.

Nede ved floden finder man byens teglværk, hvor der produceres mursten i en særlig blanding af ældgammelt håndværk og larmende  maskiner. Et besøg her er både spændende og inspirerende, og de hårdtarbejdende folk med fødderne dybt begravet i ler er venlige og imødekommende.

Gå på opdagelse i de mange små restauranter og smag på de mange lokale specialitet. Det er billigt, og man undgår ikke at blive inviteret på te efterfølgende.

Alt i alt en fantastisk tur, hvis man har lysten til at møde vietnameserne i øjenhøjde, og modet til at ”do it the Vietnamese way.”