Når man går rundt i Hanoi, og for så vidt de fleste andre steder i Vietnam, er der især ét arkitektonisk særkende, som man bider mærke i. Nemlig de meget smalle bygninger, hvis facadeparti ofte er en lille butik. 

Mens fronten er smal, tager bygningerne revanche i dybden. Side om side står disse nærmest komiske Lego-huse og tårner sig i vejret med al den dramatik, som et hus nu har, når basen er så smal. Her er nærmest tale om arkitektoniske mirakler, og nogen af dem fylder kun så lidt, at to personer knap kan stå ved siden af hinanden. 

Nogen steder er de bygget så tæt sammen, at man næsten ikke lægger mærke det, men lige så tit står de alene og spejder efter de andre smalle huse, og man mærker næsten deres længsel efter noget af støtte sig til.

Årsagen til denne bygningsmæssige spidsfindighed skal bl.a. findes i regeringens nogen gange ulogiske lovgivning. Reglerne er nemlig sådan, at husejere beskattes af deres ejendom ved at måle facade-partiet. 

Er bygningen bred, er skatten stor, og er bygningen smal det modsatte. Loven er temmelig gammel, og ligesom så mange andre mærkelige love, har befolkningen i generationer lært at sno sig. Kreativt og innovativt har de fundet løsningen på en tåbelig regel, og har tilsyneladende ingen problemer med at indrette sig i de såkaldte ”Tube Houses”.

Det siger sig selv, at det kræver både stor opfindsomhed og kreativitet at designe og indrette boliger der er så smalle, og det er vel også indiskutabelt, at den slags byggerier er forbundet med flere ulemper – men mens man for blot få år siden smågrinede af vietnamesernes byggestil, så har tiden været med de slanke konstruktioner. Med udspring i bl.a. USA er små huse (Tiny houses) simpelt hen blevet trendy. 

Sammen med en minimalistisk filosofi, har mange amerikanere og europæere nu gjort det til deres livstil at lave simpelt på så lille plads som muligt. Man vil leve ukompliceret i et design med rene linjer med hovedvægten på funktionalitet.  Ideen er også simpel; mindre plads, mere frihed!

Så med et magisk slag er Hanoi og dets indbyggere blevet livsstilssmarte og trendsættende, – et slags ideal for minimalistisk livsstil. De ved det bare ikke selv…