We love English…
Engelsk i Vietnam
Når det i løbet af en relativ kort årrække går op for en nation med mere end 90 millioner mennesker, at engelsk åbner nye døre til helt nye karrieremuligheder og en højere løn, går der business i det. Udlændinge betales op til 300 DKK for en lektion i engelsk, og den voksende middelklasse er parat til at betale.
Men der er stadig mange, der ikke har råd til enetimer med en amerikaner eller europæer, og som enten må drømme sig til at lære engelsk – eller være så heldig at få kontakt til en fyr som Thu. Han er 24 år, og på få år terpet engelsk, og er nu i en position, hvor han kan være den der udgør forskellen for mange fattige studerende.
Thu har lejet et lokale i en sidegade og underviser i engelsk for 30.000 dong pr. lektion (ca. 10 kr.) Det kan lige dække udgifterne til lokalet og ikke meget mere – selv om der møder 25 elever frem. Thu har nemlig også en anden og meget sympatisk mission – han vil gerne give den mulighed han selv har fået videre – hans lærergerning er et kald.
De 25 fremmødte elever går næsten alle på første eller andet år på universitet, og deres ønske om at lærer engelsk viser sig i deres store engagement og glæde ved undervisningen. De kan næsten intet, og undervisningen tager derfor form af en blanding af lege, små samtaler og reel tavleundervisning.
Thu er passioneret og energisk, og med en usædvanlig udstråling er han i selv eksemplet på, hvad engelsk kan føre til. Begejstringen sidder man ikke og putter med i Vietnam. Man klapper af hinanden, og lokalet emmer af en fællesskabsfølelse omkring et projekt, som er båret af drømmene om en bedre liv.
Den entusiasme og smittende positivitet dræber trætheden efter dagens tørn på universitetet, og selv om undervisninger først stopper sent ud på aftenen, vil de engelskhungrende elever går smilende hjem.
Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud
Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.