Holi Festival i Hanoi – Colour på tossen…

I vestlig kultur er vi ofte optaget af at opføre os voksent, mens vi i ladet børnene indtage den mere useriøse og pjattede opførsel. Men der skal ikke så meget til, før vi lader os forføre af umoden og irrationel adfærd – især ikke, hvis det puttes ned i en formel kasse med indgangsbillet, gratis fadøl og fri buffet.

Den indiske HOLI festival er godt eksempel på dette, og er blevet et populært fænomen, ikke bare i Asien men også i Europa og USA. I nogle få timer smider vi hæmningerne og slår os løs i et farveorgie akkompagneret til høj musik.

Mens det indiske miljø i Hanoi møder op med hele familien, og både gamle og børn deltager, så er arrangementet for udlændige og backpackers forbeholdt de unge.

Masse af øl og rave-music-stemning gør hurtig den indiske religiøse fest til en blanding af en kåd overstadig stemning kendt fra grøn stue i børnehaven og natklubstemningen på Ibiza. Der danses, krammes og drikkes, alt imens man smøres ind i regnbuens farver og forvandles til et dansende farvekort fra Flügger…

Festpladsen oser af accept, kærlighed og feststemning, og mens man bryder de kristne formelle voksen-attituder, og drages ind i et barneunivers, hvor vi lader os drukne i et farveorgie af tilsyneladende nytteløs aktivitet, så aner man under hudens overdækkede farvemønstre store smil og noget der bedst kan karakteriseres som frihed. Folk giver slip, og voksenbekymringerne, økonomien og den politiske situation forsvinder op i den blå luft sammen med det farvepulver, som ikke fandt en krop at klistre sig til. Fantastisk!!

Holi er egentlig en forårsfestival i Indien og Nepal, også kendt som festivalen for farver eller festivalen for at dele kærlighed. Holi er en festival, der begynder på fuldmånedag i den hinduistiske kalender, som ligger et sted mellem slutningen af februar og midten af marts i den gregorianske kalender. Det er en gammel hinduistisk religiøs festival, som er blevet populær med ikke-hinduer i mange dele af det sydlige Asien, samt folk i andre samfund uden for Asien.

Festivalen er normalt delt i to dage, men det er kun anden dagen, der festligholdes uden for Indien og Nepal. Her jager folk hinanden og smider tørt farvepulver og farvet vand på hinanden. – vandkamptemaet gør at farvepulveret sidder fast på kroppen. Alle er med, ung som gammel, og stemningen er ofte løssluppen. Glæden reflekteres i de mange farver, og omfavnelser er standardprocedure – idet farverne så smitter af på dem man giver et knus eller et kram.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.