Hanoi City Tour – historisk indsigt og kulturel forståelse

En god måde at blive introduceret til Hanoi på er at deltage en City Tour. Turene varer en dag, hvor man bliver præsenteret for en række af ”must-see” attraktionerne i hovedstaden. En city Tour giver ikke blot en historisk indsigt og kulturel forståelse, men samtidig en fortrolighed med den hektiske metropol.

Som alle steder i Vietnam fylder Ho Chi Minh meget både fysisk og mentalt hos indbyggerne i Hanoi. Ho Chi Minh blev født den 19. maj i 1890 og døde i 1969. Midt i Hanoi findes det såkaldte Ho Chi Minh kompleks, som består af mausoleum, præsidentpalads, museum og Ho Chi Minhs styltehus, hvor han levede fra 1958-69.

Ho Chi Minh Mausoleum. Selv om Ho Chi Minh i sit testamente ønskede at blive kremeret, besluttede man at ære ham ved at balsamere hans krop, som efterfølgende så kan ses på mausoleet. Mausoleet er lavet i marmor og granit, og foran ses 79 træer, der symboliserer Ho Chi Minhs 79 års lange liv.

Ba Dinh pladsen. Ho Chi Minhs Mausoleum ligger på Ba Dinh pladsen, som er et historisk sted, hvor præsident Ho Chi Minh læste Uafhængighedserklæringen for Vietnam den 2. september 1945. Pladsen er landet største og kan rumme mere end 20.0000 mennesker.

Præsidentpaladset ligger ved siden af mausoleum. Fra 1901-1906 blev paladset bygget af de franske kolonister, som bolig for guvernøren for Indokina. Siden 1954, har bygningen været overtaget af den vietnamesiske regering blandt andet til diplomatiske møder på højt plan.

Ho Chi Minhs residens. Ho Chi Minh nægtede at bo i det store præsidentpalads, og boede derfor et almindelig hus i nærheden. Styltehuset er meget enkelt, og er på mange måde blevet pseudonym for hans livsstil. Styltehuset er traditionelt vietnamesisk byggestil omgivet af en have med frugttræer og en fiskedam.

Én Søjle Pagoden. I Ho Chi Minh komplekset (bag mausoleet og foran Ho Chi Minh museum) findes én søjle pagoden bygget i 1049 under Ly dynastiet. Legenden om dens tilblivelse fortæller, at kong Ly Thanh Tong fik pagode bygget i form af en lotus, baseret på en drøm han havde.

Ho Chi Minh Museet. Museet ligger på et areal af den historiske Ba Dinh Plads, og blev indviet 19. maj 1990 på 100 årsdagen for præsident Ho Chi Minhs fødsel. Museet blev bygget med en form af en hvid lotusblomst, der er næsten 20 m høj i tre etager. Det vigtigste udstillingsareal af museet er på anden sal, der dækker et areal på næsten 4.000 kvadratmeter. Her findes mere end 2000 dokumenter og andre ting der systematisk afspejler præsident Ho Chi Minh liv og revolution.

En City Tour byder dog også på andet end Ho Chi Minh komplekset. Udflugten kan bl.a. byde på disse besøg;

Vietnam’s Museum of Ethnology. Museet indeholder mere end 15.000 genstande, herunder fotografier og andre multimedier. Der er uvurderlige antikviteter udstillet sammen med dagligdags genstande såsom rør, kurve og knive.

Her kommer man helt tæt på landets 54 etnologiske minoriteter med en bred vifte af tøj, smykker og effekter vedrørende bryllups- og begravelsesceremonier samt andre åndelige ritualer.

Templet for Litteratur ligger ca. 10 minutter væk fra Hoan Kiem søen. Det blev bygget i 1070 under Ly Thanh Tong dynastiet for at ære Confucius. Temple of Literature er det første universitet i Vietnam.

Templet er inddelt i 5 gårde – hver med deres særlige historie og betydning. Stedet valfartes i begyndelsen af maj af studerende, der beder om en god eksamen og lys fremtid inden de begynder deres eksamener.

Ngoc Son-templet er et af de mest besøgte templer i Hanoi, og ligger på en lille ø i den nordlige del af Hoan Kiem-søen. Huc Broen til templet er en elegant bro, der bygget i klassisk Vietnamesisk stil. Omgivet af vand og skygge fra træer, er dette lille tempel dedikeret til Tran Hung Dao, der besejrede mongolerne i det 13. århundrede.

Tran Quoc-pagoden er placeret ved siden af den vidunderlige Westlake. Opførelsen af pagode begyndte i 541 og blev afsluttet i 545 under regeringstid af kong Ly Nam De (544-548). Den blev oprindeligt bygget på bredden af Red River.

Men blev senere flyttet til West Lake, da floden Red River fik bygningen til at smuldre.

Book ture og få inspiration til oplevelser og seværdigheder i Hanoi Vietnam.
 
Se herunder video fra en City Tour (januar 2016);

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD

  • Kontakt os her

    Udfyld formularen med dine informationer og du vil modtag et tilbud fra os. Det er helt gratis og uforpligtende
  • Vietnam Rejser - Kontakt os
  • Ønsker du tilbud på flyrejse?

    Passagerinfo: For at kunne give pris og bestille rejse, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få en mail når det igen er muligt at rejse til Vietnam - og bliv samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du kan bekræfte din tilmelding.

Med venlig hilsen
Vietnam Rejser