Ba Be Nationalpark – bjergtagende og fredfyldt

Ba Be Nationalpark – bjergtagende og fredfyldt

Vietnams største naturlige sø, Ba Be Søen, udgør kernen i Ba Be National Park. Her er kalkstensklipper og tropisk skov, og Ba Be Nationalpark byder desuden på mange slags fugle, naturskønne dale, tårnhøje klippeskær, underjordiske floder, en gigantisk hule og lokale etniske minoriteter. Med andre ord, her er alt hvad hjertet begærer for naturelskeren og økoturisten.

 
Parken ligger ca. 240 km. nord for Hanoi, og en bustur tager tager ca. 5 timer. 

Ba Be Nationalpark er et stykke ekstraordinært natur med landbrugsjord og forrevne klippestykker, der nysgerigt titter ud af den filterede junglebevoksning, og Ba Be nationalpark er en af Vietnams rigeste områder af biologisk mangfoldighed. Her er 1281 plantearter, hvoraf flere er  meget sjældne og placeret på IUCN´s røde liste over truede arter. Parken er er overflødighedshorn af dyreliv bl.a. repræsenteret med 81 arter af pattedyr, 17 padder, 322 fuglearter, 106 fiskearter samt 553 arter af insekter og edderkopper.

Ba Be Søen (betyder “De tre søer” i det lokale Tay sprog) er den største naturlige ferskvandssø, der strækker sig omkring 8 km i retning nord-syd. Dens gennemsnitlige dybde varierer mellem 17 og 23 meter, den maksimale dybde er 35 meter. Søen ligger ca. 150 meter over havets overflade, hvilket gør den til Vietnams højeste beliggende sø. Navnet “De tre søer” refererer til de tre dele af søen ved navn Pe Leng, Pe Lu, og Pe Lam.

En sejltur på Ba Be Søen kan kombineres med et besøg i Puong Grotten, hvor der findes 18 flagermusarter. Man føres gennem grotten via en underjordisk flod der passerer gennem bjerget.

Ba Be anses af både indfødte Vietnamesisk og besøgende for at være være det bedste trekking område i landet. Hele distriktet er domineret af Pia Book bjergkæden, der har en højde på 1527 meter. En trekking tur her er kombinationen af natur og rig vegetation, rismarkernes tæpper på skråningerne og den rige variation af flora og fauna.

Kajak er nok den bedste måde at udforske Ba Be Søen på. Man Padler gennem holme, opdager skjulte grotter og besøger fiskerlandsbyer. Kajakker kan give dig oplevelser netop dét, hvor store både ikke kan nå. Men en tur med de lidt større både med plads til en 6-8 personer er nu  heller ikke en oplevelse man skal kimse af.

Ba Be er også fantastisk at udforske på cykel. Biludlejning og motorcykeltaxier kan også arrangeres i Ba Be. Motorcykeltaxier kan være en god måde at udforske parken på, idet chaufførerne normalt kender de bedste steder.

Der er masser af spændende overnatningsmuligheder i og omkring Ba Be – især er Homestay meget populært.

Ba Be byder sig også til på den gastronomiske front, og der er et utal af specialiteter at gå om bord i. Der er for mange til at nævne, men kogt chayote med sesam eller ” lon cap nach” som er kød fra svin opdrættet i marken eller skoven er manges favoritter. Grillet kød og fisk og et stort udvalg af grøntsager, ris kogt i bambusrør, nudler og æg er blot nogle af områdets andre specialiteter.

Ba Be besøges stadig ikke af så mange turister, som området retfærdiggøre, og det betyder, at man virkelig kan opleve livet omkring søen og de etniske grupperinger i deres naturlige miljø – mulighederne i Ba Be Nationalpark er mange, og der er noget for en hver smag.

Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud

Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.

Find os på sociale medier

Snak med Kenneth eller Michael fra Vietnam Rejser

Har du spørgsmål?

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål på både mail og telefon.

Få inspiration til din rejse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se vores populære rejser her:

Andre læste også:

Lan Ha Bay vs Halong Bay: Hvilken bugt skal du vælge til din Vietnamrejse?
Læs mere om: Lan Ha Bay vs Halong Bay: Hvilken bugt skal du vælge til din Vietnamrejse?
Visum til Vietnam for danskere i 2026
Læs mere om: Visum til Vietnam for danskere i 2026

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside, analysere trafik og vise relevant indhold. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage. Læs mere i vores Privatlivspolitik og Cookiepolitik.

Bestil et uforpligtende tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud
Team Vietnam Rejser
Kontakt information

Antal rejsende

Ønsker du et tilbud på fly? Sæt kryds ved hvilke(n) lufthavn(e) du ønsker at rejse fra. Vælg en eller flere
Afkrydsningsfelter
Har du nogle ønsker eller andet?

Udfyldes kun hvis du ønsker et tilbud på flybilletter

For at kunne give et uforpligtende tilbud på fly, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.