Sommer idyl - 21 dages sommerrejse i Vietnam
Sommerrejse til Vietnam
Tag på sommerrejse til Vietnam i hele 21 dage og oplev den hektiske hovedstad Hanoi, vandring mellem rismarkerne i Sapa. Et cruise på den magiske Halong Bugt, en 3 dages tur op mod grænsen til Kina og det store Ban Gioc vandfald.
Turen sidste destination er hyggelige og maleriske Hoi An hvor turen afsluttes med mulighed for lidt badeferie, en cykeltur på landet, en tur i bil eller bagpå motorcykel ud i det centrale højland hvor de færreste tursiter kommer samt fantastisk mad.
Rejsen kan også laves med start i Hoi An/Danang og hjemrejse fra Hanoi.
Antal dage
Pris pr. person ved 2 voksne
Rejseprogram
Dag
Ankomst til Hanoi
Du ankommer til Hanoi, hvor du mødes af din chauffør, der i ankomsthallen står med et skilt med dit navn, han kører dig til dit hotel i Hanoi. Du har resten af dagen fri i Hanoi. Kommer du først eller midt på dagen kommer en af Vietnam Rejsers medarbejdere forbi og byder jer velkommen og holder et lille infomøde, her får du lidt praktisk information, et kort med gode tips til shopping, samt spisesteder, og du får udleveret en lånetelefon, så du altid kan komme i kontakt med os. ( Kommer du sidst på dagen aftales mødet inden tur næste dag )
- 3 stjernet hotel i det gamle kvarter.
Dag
Dagen fri + Hanoi food tour (kl. 17-21)
Du har hele dagen fri til at udforske hovedstaden på egen hånd.
Kl. 17 hentes du af din guide og tager på Food Tour rundt i det gamle kvarter hvor du bliver introduceret til det Vietnamesiske gadekøkken. På turen vil du komme til at se hvordan maden tilberedes og selvfølgelig smage 5-6 typiske Nordvietnamesiske retter.
- 3 stjernet hotel i det gamle kvarter.
- Morgenmad, Aftensmad
Dag
Hanoi byrundtur + Nattog til Sapa
Du hentes på hotellet kl. 08.00 og tager med din chauffør og guide på byrundtur i hovedstaden som giver dig indblik i den Vietnamesisk historie før, under og efter både koloniseringen og Vietnamkrigen, der gøres flere stop undervejs.
Turen slutter ved jeres hotel kl. ca. 15.30.
Du har dit værelse til kl. 20.30 hvor du bliver hentet på hotellet og kørt til togstationen. Herfra tager du nattoget til Sapa.

- På toget i 4 personers sovekabine (privat kabine kan tilkøbes).
- Morgenmad, Frokost
Dag
Ankomst Sapa - Trekking i bjerge og mellem rismarker
Du ankommer til Lao Cai tidligt om morgenen og køres til Sapa, hvor du spiser morgenmad inden turen starter. Turen byder på 12 km trekking, hvor du bl.a. besøger Y Linh Ho og Lao Chai landsbyerne der beboes af det etniske H’mong mindretal.
Efter frokost ved en lokal familie i Lao Chai går vandreturen til Ta Van landsbyen, hvor du overnatter hos en lokal familie. Her har du mulighed for at opleve deres daglige liv.

- I homestay ved lokal familie (mulighed for privat værelse).
- Morgenmad, Frokost, Aftensmad
Dag
Trekking - Nattog tilbage til Hanoi
Dagen begynder med morgenmad, og dagens trekking tur starter kl. 08.30.
Turen er 8 km lang og med besøg i 2 landsbyer med det etniske mindretal Red Dzao og H’mong. Nyd det fantastiske landskab inden du ved 15 tiden køres tilbage til Sapa. Efter aftensmaden, køres du til Lao Cai togstation og tager nattoget til Hanoi.

- På toget i 4 personers sovekabine (privat kabine kan tilkøbes).
- Morgenmad, Frokost, Aftensmad
Dag
Ankomst Hanoi - Dagen fri
Du ankommer til Hanoi tidlig morgen ca. kl. 05-06.00 – Du hentes af din chauffør ved togstationen og kørt til dit hotel.
Når du ankommer til hotellet har vi sørget for at du kan tjekke ind med det samme og spise morgenmad. Nu kan du vælge at gå ud i Hanois gader og opleve en tidlig morgen i hovedstaden eller tage en lur på hotellet.
Du har resten af dagen på egen hånd i Hanoi.
- 3 stjernet hotel i Hanoi.
- Morgenmad
Dag
Ninh Binh og Cuc Phuong 2 dage
Du bliver hentet på dit hotel i Hanoi om morgenen, hvorefter turen går mod Ninh Binh. Første stop er Hoa Lu, Vietnams gamle hovedstad, hvor du besøger de historiske templer fra det 10. århundrede.
Herefter fortsætter turen til Trang An, hvor der serveres frokost. Om eftermiddagen skal du på en hyggelig sejltur i traditionel sampanbåd gennem de smukke kalkstenslandskaber, små floder og grotter, som området er kendt for.
Senere besøger du Mua Cave, hvor du kan tage turen op ad de mange trapper til udsigtspunktet med panoramaudsigt over Ninh Binhs rismarker og bjerge. Om aftenen checker du ind på dit hotel eller bungalow, hvor der er middag og tid til at slappe af.
- 3 stjernet retreat eller bungalow
- Morgenmad, Frokost, Aftensmad
Dag
Ninh Binh fortsat + Cuc Phuong
Efter morgenmad besøger du den flotte Bich Dong-pagode, inden turen fortsætter til Cuc Phuong Nationalpark – Vietnams ældste nationalpark.
Her besøger du blandt andet Cave of Prehistoric Man og tager på trekking gennem junglen, hvor du oplever kæmpestore gamle træer og den frodige natur. Efter frokost besøger du Endangered Primate Rescue Centre, som arbejder med at beskytte truede primater i Vietnam.
Om eftermiddagen går turen tilbage til Ninh Binh, hvor du har resten af dagen på egen hånd.
- 3 stjernet retreat eller bungalow
- Morgenmad, Frokost
Dag
Dagen fri i Ninh Binh
Du har dagen på egen hånd i Ninh Binh, hvor du kan nyde de smukke omgivelser og tage på opdagelse i området i dit eget tempo. Der er mulighed for at leje en cykel og køre gennem de grønne rismarker, besøge lokale landsbyer eller nyde udsigten over de imponerende kalkstensbjerge.
Ninh Binh er kendt for sin rolige atmosfære og smukke natur, så dagen kan også bruges på at slappe af og nyde omgivelserne.
- 3 stjernet retreat eller bungalow
- Morgenmad
Dag
Halong Bay cruise 2 dage
Du bliver hentet i Ninh Binh omkring kl. 07.30, hvorefter turen går mod Halong Bay. Ved ankomst til havnen går du om bord på båden, hvor du bliver budt velkommen med en drink, inden der serveres frokost, mens båden sejler ud i den smukke Bai Tu Long Bay.
Om eftermiddagen er der mulighed for at opleve området fra kajak eller tage en svømmetur ved en af de rolige strande i Cong Do-området. Resten af dagen kan bruges på at nyde udsigten over de imponerende kalkstensklipper og den fredelige stemning ude på vandet.
Om aftenen deltager du i et lille vietnamesisk madlavningskursus om bord, inden middagen serveres. Herefter er der tid til at slappe af og nyde aftenen i de rolige omgivelser i bugten.
- På båden i eget værelse med toilet/bad.
- Morgenmad, Frokost, Aftensmad
Dag
Halong Bay + Fly til Hue
Næste morgen kan du starte dagen med Tai Chi på soldækket, mens solen står op over bugten. Herefter besøger du den flotte Thien Canh Son-grotte, som er kendt for sine imponerende drypstensformationer og smukke omgivelser.
Efter udflugten serveres en let morgenmad, inden båden sejler tilbage mod havnen, hvor turen afsluttes. Herefter går turen tilbage mod Hanoi. Lige inden ankomst til Hanoi centrum bliver du sat af og skifter til en anden bil, som kører dig direkte til lufthavnen, hvorfra du flyver videre til Hue.
Ved ankomst til Hue står din chauffør klar til at hente dig og køre dig til dit hotel.
- 3 stjernet hotel i Hue.
- Morgenmad, Frokost
Dag
Hue byrundtur
Du bliver hentet af din guide kl. 08.00 og skal på byrundtur i kejserbyen. Du besøger Minh Mang-graven og Khai Dinh-graven, samt Citadellet, der er bygget af Nguyen-dynastiet fra 1805 til 1945.
Efter frokost skal du Thien Mu pagoden, en af de ældste religiøse bygninger med sit berømte syv etagers ottekantede tårn inden der sluttes af med en sejltur langs Perfume River inden turen slutter ved dit hotel ca. 16.30
- 3 stjernet hotel i Hue.
- Morgenmad, Frokost
Dag
Fra Hue til Hoi An 2 dage - Bil/motorcykeltur ud i det centrale højland
Du hentes af din guide kl. 08.00, som tager dig på en tur bagpå motorcykel eller i bil tur fra Hue til Hoi An over 2 dage. På denne tur ser i det smukke og varierende landskab omkring Hue/Hoi An. Desuden gør du stop ved fantastiske udsigtspunkter, Hai Van bjergpasset, samt vietnamesiske landsbyer og skjulte templer.
- Lokalt guesthouse i eget værelse med toilet/bad
- Morgenmad, Frokost, Aftensmad
Dag
Ankomst til Hoi An - Aftenen fri
bjerglandskaber, frodige skove og lærer mere om områdets spændende historie.
Du besøger en landsby med Co Tu-minoriteten, hvor gamle traditioner og den lokale kultur stadig lever videre. Senere bliver der stop ved et vandfald, hvor der er mulighed for en forfriskende svømmetur.
Om eftermiddagen fortsætter turen mod Hoi An med stop ved lokale ananasplantager (sæsonbestemt), krydsning af Thu Bon-floden med færge og flotte udsigter over landskabet undervejs, inden du ankommer til Hoi An.
- 4 stjernet hotel i Hoi An.
- Morgenmad, Frokost
Dag
Dagen fri + Hoi An food tour (kl. 17-21)
Du har dagen på egen hånd i hyggelige Hoi An.
Der er rig mulighed for at gå en tur i de hyggelige gader, få en gang massage, få lavet skræddersyet tøj eller cykle en tur til stranden.
Kl .17 hentes du af din guide og tager på Food Tour rundt i den gamle bydel af Hoi An hvor du bliver introduceret til det Central Vietnamesiske gadekøkken. På turen vil du komme til at se, dufte og smage 5-6 typiske Central Vietnamesiske retter.
- 4 stjernet hotel i Hoi An.
- Morgenmad, Aftensmad
Dag
Cykeltur på landet - Aftenen fri
I dag står den på en hyggelig cykeltur ud på landet omkring Hoi An.
Turen tager dig ud til de lokale, hvor du ser hvordan de bor, lever og arbejder.
Inden du kommer tilbage til byen bydes der på en lækker frokost inden du ca. kl. 14.30 slutter turen.
Du har resten af dagen fri i Hoi An.
- 4 stjernet hotel i Hoi An.
- Morgenmad, Frokost
Dag
3 hele dage fri i Hoi An
Du har 3 hele dage på egen hånd til at slappe af ved poolen eller stranden, gå på opdagelse i de hyggelige gader i Hoi An, nyde en af de mange stemningsfulde caféer eller måske tage en tur til Da Nang og opleve storbyens strande, shopping og restauranter.
- 4 stjernet hotel i Hoi An.
- Morgenmad
Dag
Turen slutter - Hjemrejse
Alting har en ende, og det har din Vietnam rejse desværre også. Du hentes på dit hotel og køres til lufthavnen.
Vi hos Vietnam Rejser siger tak for besøget og på gensyn.
Pris & indhold
Pris per person ved 2 voksne
Der tages forbehold for tastefejl og prisændringer.
Denne rejse er IKKE inkluderet fly til og fra Vietnam. Vi kan selvfølgelig godt hjælpe med dette.
Ikke inkluderet i prisen
- Fly Danmark – Vietnam t/r (Vi sender dig gerne et tilbud på fly)
- Drikkepenge til guider og chauffører
- Rejseforsikring
- Drikkevarer
Rejsen indhold
- 8 transfer til/fra lufthavne/havne/togstation (Privat transfer)
- Engelsktalende guide på alle ture
- Entrebilletter
- Fly Hanoi-Hue
- Tog Hanoi-Lao Cai t/r
- Måltider: 13 Morgenmad, 11 Frokost, 5 Aftensmad
- Velkomstmøde i Hanoi
- Du får et simkort med på rejsen, så du 24/7 kan komme i kontakt med vores danske og vietnamesiske medarbejdere på destinationen.
Overnatninger
- 5 nætter på 3 stjernet hotel i Hanoi
- 2 nætter på 3 stjernet hotel i Hue
- 2 nætter på turen til Cao Bang/Ba Be
- 6 nætter på 4 stjernet hotel i Hoi An
- 1 nat på guesthouse på bil/motorcykel turen
- 1 nat på Stellar Cruise – Deluxe kahyt i Halong bugten
- 2 nætter i nattog til/fra Sapa
- 1 nat på homestay i Sapa
Udflugter fra Hanoi
- Hanoi byrundtur (Privat tur)
- Hanoi Food Tour (Privat tur)
- Cao Bang + Ba Be 3 dage (Privat tur)
- Sapa med 1 nat i homestay (+ 2 nætter i tog)
- Halong Bay 2 dages cruise (Gruppetur)
Udflugter fra Hue
- Hue byrundtur (Privat tur)
Udflugter fra Hoi An
- Hoi An Cykeltur (Privat tur)
- Hoi An Food tour (Privat tur)
- Hue byrundtur (Privat tur)
- Bil eller Motorcykeltur 2 dage ud i bjergene (Privat tur)
4 grunde for at vælge denne rejse
Rejs når du vil
Vi har ingen faste afrejsedator. Du kan rejse når du vil,
Børnevenlig
Rejser du med børn, kan du trygt tage dem med på denne rejse.
Simkort
Du får et simkort med på rejsen, så du 24/7 kan komme i kontakt med vores danske og vietnamesiske medarbejdere på destinationen.
Ønsker du ændringer?
Denne rejse er blot et forslag og kan bookes som den er, eller bruges til inspiration. Har du ønsker til ændringer, så fortæl os om dem, så laver vi din helt unikke rejse.
Se vores andre rejser
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Hue, Hoi An og Ho Chi Minh City
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Halong Bay, Hoi An og Ho Chi Minh City
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Halong Bay, Hue, Hoi An og Ho Chi Minh City
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Sapa, Halong Bay og Hoi An.
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Halong Bay, Hoi An, Mekong og Ho Chi Minh City
På denne rejse vil du opleve: Hanoi, Halong Bay, Ho Chi Minh City, Cu Chi, Mekong Delta og Phu Quoc
Bestil et uforpligtende tilbud
Udfyld formularen med dine informationer og du vil modtag et tilbud fra os. Det er helt gratis og uforpligtende.