Pakkeliste til Vietnam

Vi ved godt, at der ikke findes to mennesker der pakker ens, når de skal ud at rejse. Men vi ved også, at der er en række fællesnævnere, når kufferten eller rygsækken skal gøres klar. Nedenstående pakkeliste skal altså betragtes som en rettesnor for dels de vigtigste ting samt det vi har erfaring for, du får brug for, mens du er på eventyr.

Pakkeliste – Det vigtigste 

  • Pas
  • Visum
  • Flybilletter
  • Kreditkort/kontanter (gerne flere kort, hvis et bliver slugt af en ATM maskine)
  • Rejseforsikring
  • Tøj og toiletsager

Vietnam har tre regioner (Nord, Syd og det centrale Vietnam) og de har hver deres klima. 

Det nordlige Vietnam er meget varmt med en høj luftfugtighed især fra juni til august. I vinterperioden fra november til marts er det køligt og fugtigt, og den høje luftfugtighed får kulden til at mærkes værre end den er. 

Bjergområderne i nord, herunder Sapa og Mai Chau kan være ret koldt – selv om der yders sjældent kommer sne. Det centrale Vietnam er generelt varm året rundt, og regntiden er fra august til december. I efteråret (oktober og november) kan området rammes af storme og tyfoner. 

Det sydlige Vietnam har 2 årstider (mens der er 4 årstider i nord). Den våde sæson er fra juni til oktober og den tørre sæson resten af året. Klimaet er tropisk og varmt året rundt. Med de klimamæssige forskelle i erindring, kan man afhængig af ens rejsemål overveje, hvad man skal medbringe. Nedenstående liste er derfor kun et forslag; 8 af 9 Tøjet

Vietnameserne klæder sig konservativt og ærbart, og det bør man huske i respekt for den kultur man besøger.

Pakkeliste – det øvrige

  • Personligt tøj
  • Toiletartikler
  • Personlig medicin
  • Hat (når solen brænder mest)
  • Solcreme
  • Solbriller
  • Myggebalsam
  • Regntøj
  • Let tøj til sommermånederne
  • Varmt tøj til vinteren i Hanoi og i bjergområderne
  • Kamera
  • Lille rygsæk til dagsture og overnatningsture til f.eks. Halong Bay
  • Passende sko til trekking, cykling eller til ture i grotter og huler.
  • Lille pude til bus- eller togture
  • Evt. bærbar computer.

Der er wifi overalt, samt på de fleste hoteller. Bemærk: Indenlandske flyselskaber har begrænsninger på bagage, og der maksimalt medbringes 20 kg.

Få en mail når det igen er muligt at rejse til Vietnam - og bliv samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding

Du modtager om et øjeblik en e-mail med et link, hvor du kan bekræfte din tilmelding.

Med venlig hilsen
Vietnam Rejser