Halong Bay eller Halong Bugten på dansk er Vietnams mest besøgte attraktion.
Halong Bay eller Halong Bugten på dansk er Vietnams mest besøgte attraktion.

Halong Bay

Halong Bay ligger i Nordvietnam og er klart Vietnams mest populære destination, det er der mange gode grunde til. Halong Bay betragtes som en af de smukkeste naturlandskaber i verden, derfor er et Halong Bay cruise er et ”must-do” for mange rejsende.

Forestil dig det smaragdgrønne vand krydret med omkring 1.600 små kalkstens-øer drysset med let hånd over hele bugten. Bugten byder desuden på talrige grotter, laguner, bugter og små både naturlige og kunstige strande.

Halong Bay har naturligt sin plads på UNESCO´s verdensarvsliste og har for nylig modtaget den ære at blive kåret som en af de nye syv naturlige vidundere i verden, og er derfor ikke overraskende en af de mest populære attraktioner i Vietnam.

Halong ligger ca. 160 km fra hovedstaden Hanoi.

Når du skal undersøge mulighederne for et mini-krydstogt i Halong Bugten, vil du hurtigt erfare, at tilbuddene er lige så mange som antallet af øer, der i forskellige størrelser og sære faconer rager op af vandet. Det kan være svært at vælge, for priser, ruter, mad, service og tid er blot nogle af de faktorer man skal tage stilling til.

I princippet er udsigten til det fantastiske naturlandskab den samme, hvad enten du har bestilt et 2 stjernet eller 6 stjernet cruise, men så ophører ligheden også mellem den billige ”low-budget” løsning og den lidt dyrere mellemløsning. Da de fleste kun får set Halong Bay én gang i deres liv, må argumentet være, at en af verdens 7 naturvidundere opleves bedre i en sofa end på en bænk.

Halong Bay, Bai Tu Long Bay eller Lan Ha Bay?

Nok er Halong Bay den mest kendte bugt, men omkring sig har den Bai Tu Long Bay og Lan Ha Bay. De to bugte er vundet mere frem jo mere populær Halong er blevet. Det skyldes selvfølgelig antallet af turister der gerne vil opleve den kendte storebror Halong Bay.

Bai Tu Long Bay

Bai Tu Long Bay ligger nord for Halong og har samme kalkstensformationer, men er mindre turistet end både Halong og Lan Ha.

Lan Ha Bay

Lan Ha bugten ligger syd for Halong og inkluderer også øen Cat Ba, hvor du også finder Cat Ba Nationalpark. Cat Ba er mest kendt for backpackere, men der er et par enkelte resorts, som både par og familier nyder at besøge.

Lan Ha har også de smukke kalkstens formationer, og jeg er helt sikker på at du ikke kan se forskel, med mindre du ser billeder af bestemte klipper eller grotter og går målrettet efter at se dem. Dog ligger den største grotte Sung Sot i Halong.

Valget er dit, om du ønsker at se “den ægte vare” Halong Bay, den mindre turistede Bad Tu Long Bay eller Lan Ha Bay der også inkluderer øen Cat Ba.

Vi svare selvfølgelig gerne på spørgsmål, og vejleder om hvilken bugt der passer bedst til dig og dem du rejser med.

Følgende forhold kan anbefales at undersøge, inden man vælger sit cruise;

Hvad kan man opleve på en sejltur på Halong Bugten?

Du vil altid opleve de smukke kalkstens formationer fra båden. Du har mulighed for at nyde udsigten fra værelset, restauranten eller soldækket på båden. De fleste tilbyder også at du kan komme helt tæt på vand og klipper i en kajak. Besøg i en eller flere grotter er også en del af programmet for de fleste. 

Der kan være stor forskel på størrelsen af grotterne. Den største om mest populære er Sung Sot grotten. Om aften kan du på de fleste skibe fiske med en bambus-fiskestang efter blæksprutter. De fleste har også en demonstration af hvordan man laver forårsruller, du skal ikke forveksle det med en Cooking class/kokkeskole, selvom nogle skriver det i deres materiale.

Personalet

Vi må ikke glemme personlaet, der på de fleste skibe er glade, imødekommende, gerne hjælper hvor det er muligt. De vil også gerne lære noget om dig, og det land du kommer fra.
Enkelte, langtfra alle har besøg på en perlefarm inkluderet, det er ofte på 3 dagesturen.

Der er nogle cruise der tilbyder andet eller har et lidt andet program. Spørg os derfor altid hvis der er noget du vil være sikker på at opleve, så du ikke bliver skuffet.

Hvad er inkluderet i prisen?

Alle ture har alt inkluderet, med undtagelse af drikkevare. Du skal ikke blive overrasket over at drikkevare koster en del mere på båden end på fastlandet. På båden køber du drikkevare i restauranten og ofte er overskuddet af drikkevare en væsentlig del af de ansattes løn.

Der er altid (ved de cruise vi bruger) inkluderet måltider, 1 flaske vand på værelset, transport i minibus til/fra Hanoi/Halong, grotte besøg, alle omkostninger til entre.

Vælg et Halong Bay cruise der passer til dit budget?

Der findes ture der prismæssigt svinger fra 60 USD til flere hundrede. Det siger sig selv, at skibets indretning, service og mad afhængig af, hvad man betaler. De billigste ture, der oftest vælges af backpackere er ikke nødvendigvis det Vietnam Rejser anbefaler. Kahytterne er små, maden dårlig, og ofte er skibene ikke særlig rengjorte. 

Hertil skal medregnes, at disse cruises kan være en larmende oplevelse med ”happy Hour”, kulørte lamper og karaoke-sang til langt ud på natten. Vi mener dog, at oplevelsen bliver væsentlig større, hvis man ofrer lidt flere penge på turen.

Hvor meget tid vil du/I bruge i Halong Bay?

Krydstogterne udbyder ofte 1, 2 eller 3 dage på bugten. Endagsturen svarer til ca. 4 timers sejllads, hvortil skal regnes 2×4 timers transport fra Hanoi. Man sidder altså dobbelt så lang tid i bus som på båden, og vi anbefaler da også, at man tager mindst 2 dage, for at få så meget ud af oplevelsen som muligt, og for at undgå stress. 

To- dages turen giver ud over den store oplevelse, det fantastiske view og en række fine aktiviteter også mulighed for afslapning i kahytten, på soldækket eller i baren. 3 dages togtet foretrækkes af dem, der gerne vil have hele paletten af aktiviteter, men som også synes, at det afstressende liv ombord er vigtigt. På dette togt er der rige muligheder for at lade oplevelserne bundfældes.

Skal man booke ved et rejsebureau eller gøre det selv?

Vil man booke sin tur selv, kræver det, at man sætter sig ind i bustiderne til Halong Bay, og det fordrer i hvert fald ét busskift. Når man så når frem til kajen, vil man skulle tage stilling til de mange tilbud fra diverse turagenter, og valget kan være svært og stressende. Alle lover selvfølgelig guld og grønne skove. Bestiller man derimod hos et pålideligt rejseselskab, kan man regne med, at en del af udfordringerne med transport og valg af krydstogt er i gode hænder hos folk, der har erfaringer med de forskellige cruises. Vietnam Rejser har i flere år sendt rejsende til Halong Bay, og vi har selv været på langt de fleste cruises og ved, hvad vi taler om.

Faciliteter og service – hvad skal jeg/vi kigge efter?

De fleste krydstogter udbyder samme faciliteter og services. Men sandheden er, at man får meget mere for pengene, hvis man vælger en 4 stjernet tur end en 2 stjernet. Maden er langt bedre, rengøringen er i top, kahytterne er større – evt. med balkon, og toiletforholdene er både større og bedre – ofte suppleret med jacuzzi. Personalet er bedre til engelsk, og guiden mere opmærksom på de spørgsmål og forventninger man måtte have.

Hvordan er sikkerheden i Halong bugten?

Som udgangspunkt er sikkerheden god på et mini-krydstog i Halong, Bai Tu Long og Kan Ha Bay. 

Der stilles forskellige krav til selskaberne både mht redningsveste og antal personer ombord. Regeringen er ikke bleg for at lukke bugten og beordre alle både i havn,  hvis der er optræk til uvejr. Der tages ingen risiko mht sikkerheden.

Der har gennem årene været nogle både der er gået ned. Fælles for dem, er at de alle har ligget i den billige ende af prisskalaen. 

Har det betydning, hvilken rute skibet sejler?

De forskellige selskaber har deres egne ruter, og da bugten er enorm, mærker man kun den intense trafik ved afgang og ankomst til kajen. Undervejs er der indlagt aktiviteter som besøg i grotter, badning på strand eller fra båd, besøg i en af de flydende landsbyer (som oftest kun har krydstogtskibene som eneste eksistensgrund).

Turister vil som udgangspunkt gerne præsenteres for det autentiske, og her spiller de flydende landbyer en vigtig rolle. Et faktum er dog nok, at kom krydstogtskibene ikke forbi, var der heller ingen landsbyer. Herudover kan aktiviteterne være besøg på en perlefarm og kajaksejlads .

Vejret i Halong Bay - Har årstiden betydning?

Halong Bay lukker aldrig, og der kan købes ture året rundt. Om sommeren fra maj til august kan man risikere at komme afsted på en dag med regn, – et regnskyl behøves dog ikke at ødelægge oplevelsen. Vælger man derimod vintersæsonen (december og januar), så vil det værre koldere (15-20 grader), og det er ikke sikkert man får behov for solcreme, ligesom der er nok ikke lagt svømning ind i programmet. 

Til gengæld kommer der næsten ingen regn. I foråret fra februar til april er der tørt, og den hårde varme er endnu ikke sat ind. Mange vælger denne årstid, og antallet af besøgende på Halong Bay er størst i denne periode. I efteråret fra september til november er risikoen for regn mindre, men der kan ind imellem komme en storm, som må lukke bugten for turister.

Hvordan kommer man til Halong Bay?

Der er flere måder at komme til Halong på. Du kan booke en bus der kan tage dig til Halong eller Cat Ba. Vil du have et cruise, vil du når du ankommer, skulle vælge mellem de mange tilbud, og prisen vil ikke være billigere end hvis du booker en tur fra Hanoi. De ture vi tilbyder er alle med transport fra Hanoi og tilbage igen når turen er slut. 

Når det er sagt så kan din rejse sættes sammen på uendelig mange måder, så måske skal du køres til lufthavnen efter Halong, måske skal du hentes på togstationen og køres til Halong – så står vi for planlægningen af det, så det hele går op i en højere enhed.

Program

Halong Bay 2 eller 3 dage

Der er ca. 500 både i Halong bugten.

Derfor kan der også være svært at vælge hvilken en der passer bedst til dig, eller jer.

Vi anbefaler derfor at I skriver til os via formularen her, så kan vi sammen med jer, finde ud hvad hvilket cruise der passer bedst til jeres ønsker og behov.

Du kan også se en liste over de cruises vi ofte bruger til vores gæster her: Liste over Halong Bay cruises

Med forbehold for tastefejl, samt pris og program ændringer.

Bestil et tilbud på Halong Bay

Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmål. Udfyld formularen herunder, så vil Kenneth eller Michael vende tilbage hurtigst muligt.

Bestil et uforpligtende tilbud på tur
Har du nogle ønsker til turen eller andre bemærkninger?

Se vores andre ture i Vietnam

Vietnam byder på alt fra spændende historiske byrundture, fantastiske madoplevelser, til cykelture på landet, trekking/vandrring i bjerge og skov, mini-krydstogt på Halong Bugten, Mekong Deltaet og selvfølgelig badeferie.

Comments are closed.

Bestil et uforpligtende tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud
Team Vietnam Rejser
Kontakt information
Antal rejsende
Skal vi hjælpe med flybilletter?
Har du nogle ønsker eller andet?
Udfyldes kun hvis du har trykket "ja tak" til flybilletter

For at kunne give et uforpligtende tilbud på fly, skal vi bruge følgende information på alle rejsende: Fulde navn (som i passet) og fødselsdato.