Tết (Vietnamesisk nytår) – Om at rejse til Vietnam under Tết

Tết (Vietnamesisk nytår) – Om at rejse til Vietnam under Tết

Tet (Vietnamesisk nytår) er som vores jul
Hvis man tror, at man kan lægge julens og nytårets festligheder og madorgierne bag sig med en tur til Vietnam i januar/februar, så vil man hurtigt opleve, at nytårs-vanviddet i europæisk forstand er ingenting ift. vietnamesernes nytår Tet.

Hele Vietnam er på den anden ende, og da højtiden er det eneste tidpunkt på året, hvor vietnameserne har ferie, vil en hel befolkning i få dage rejse hjem til familien og nyde højtiden der. Tet staves rigtigt Tết.

Hvornår er Tet (Vietnamesisk nytår)?
Tet fejrer ankomsten af foråret baseret på den vietnamesisk månekalender, og selvom månekalenderen varierer fra år til år, falder Tet ofte et sted mellem midten af januar og midten af februar. Ferien varer officielt i en uge, med weekenden som ekstra ekstra dage. Uanset hvornår Tet falder det enkelte år, vil nytårs-kaos kunne mærkes en uge før og en uge efter, hvilket reelt betyder rejsekaos i landet i tre uger. I 2018 falder Tet den 16. februar

Transport i Tet
Det siger sig selv, at når flere millioner mennesker rejser hjem til familien i en relativ kort periode, vil der opstå flaskehale, ventetider, forsinkelser osv. Priser på al transport stiger dramatisk – og fordobles som minimum. Mens busser og toge er overfyldte og samtidig fyldt med alle de pakker med gaver og mad som vietnameserne bringer hjem, så kan man også forvente kaostilstande i lufthavnene – med store forsinkelser. Generelt bør man være væbnet med stor tålmodighed, hvis man rejser rundt i landet i denne periode.

Trafikken i Tet
Mange vietnamesere vælger motorcyklen til hjemrejsen, hvis de bor i en afstand der gør det muligt. Dette betyder overfyldte veje – især i storbyerne, hvor det næsten synes som om at rush hour bliver er heldagsprojekt.

Overnatning i Tet
De fleste hoteller er fuldt booket, og det kan være svært at finde overnatning, hvis man ikke har booket på forhånd. Da kineserne følger samme månekalender, kommer der mange kinesiske turister i denne periode, og som med priserne på transport stiger hotelpriserne også i denne periode. Især i de store byer kan det være svært at finde overnatning, og eneste løsning på det problem er at booke sit hotel i god tid inden Tết.

Udflugter & ture
Mange guider har fri under Tết, og priserne på de forskellige udflugter og ture vil derfor også stige, da lønninger for de resterende guider stiger. Mange turer aflyses helt i Tết, så også her er det med at booke på forhånd. Mange museer, mausoleer, indendørs udstillinger og kunstmuseer vil være lukket i mindst 4 dage

Tet påklædning
Mange vietnamesere skifter en stor del af garderoben ud til Tết, og det nye års stjernetegn ses tit som tema. I 2018 forlader vietnameserne hanens år og går ind i hundens år, så hunden vil være et centralt symbol overalt i landet.

Shopping i Tet
Ligesom restauranter, er mange butikker lukket de første par dage af månens nye år. Nogle markedet vil stadig være åben, med langt færre leverandører end man normalt ser, selv på de store markeder som Dong Xuan Marked (Hanoi) eller Ben Thanh Marked (Ho Ch Minh City).
Mange vietnamesiske virksomheder lukker ned under Tết. De der holder åbent skruer priserne i vejret, og det er ikke unormalt at se tredobling af de normale priser. Prøv ikke at prutte om priserne, da det opfattes som uhøfligt og vil blive anset for at medføre uheld for hele det nye år.

Mad i Tet
Tết er andet en familiesammenkomster og ferie – det er i høj grad mad! Familierne samles om store middage, hvor det er helt normalt, at der serveres en uendelig række at retter – mange af dem stort set kun brugt under Tết. Restauranter og cafeer lukker ofte, og udbuddet bliver derfor minimeret – mens priserne stiger.

Tilbage er der kun at sige, at er man forberedt på sin ferie i Vietnam under Tết venter der en unik og farverig oplevelse med glade og forventningsfulde mennesker overalt. Er man rustet med lidt tålmodighed, venter der en absolut en stor oplevelse! Vietnameserne er gæstfrie, og inviterer gerne til Tết -fest, – der er altid plads til en mere, når der er Tết.

Chuc Mung Nam Moi! (Godt nytår)

Send os dine spørgsmål eller få et uforpligtende tilbud

Få et uforpligtende tilbud eller send os dine spørgsmå. Udfyld formularen herunder, så vil Thomas, Michael eller Kenneth vende tilbage hurtigst muligt.

Find os på sociale medier

Andre læste også:

Hvad skal man se og opleve i Vietnam? Se Kenneths top 5 her!

Hvad skal man se og opleve i Vietnam?

Vietnam er et langt land med mange muligheder og seværdigheder fra nord til syd og ikke mindst på øerne. Her er alt fra store travle byer som Hanoi til smuk natur med idylliske landsbyer og rismarker. Derudover er Vietnam kendt for sine

Læs mere »
Hvornår skal man rejse til Vietnam?

Hvornår skal man rejse til Vietnam?

Vi får ofte spørgsmålet, Hvornår skal man rejse til Vietnam?, og det kan vi sådan set godt forstå. Vietnam er et langt land, og vejret udarter sig meget forskelligt alt efter sæson.

Vi vil her, prøve at skabe et overblik over hvordan vejret er i Vietnam de forskellige måneder af året. … Læs mere

Læs mere »

Har du spørgsmål?

Du er mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål på både mail og telefon.

Få inspiration til din rejse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere