Phu Quoc

Phu Quoc bliver mere og mere kendt for danskere, der ønsker badeferie i Vietnam og i Asien generelt. Mange har besøgt Thailand flere gange, og vil nu gerne prøve noget nyt. Phu Quoc byder også på mulighed for dykning og snorkling.

Phu Quoc-Island – uberørt natur og afslappet atmosfære

Ca. 50 km fra det vietnamesiske fastland og en flyvetur på en lille time, og du befinder dig i det fredelige tropiske paradis Phu Quoc Island i Thailand-bugten. Øen, der er Vietnams største, er et sandt mekka af fantastiske strande, uberørt natur og en afslappet atmosfære.

Øen er ganske stor – mere end knap 50 km fra nord til syd og her bor ca. 80.000 mennesker. Her finder man nogle af de smukkeste strande i Vietnam og øen er kendt for de bedste fisk og skaldyr i landet. På grund af relativt dårlige landbrugsjorde og ufremkommeligheden i de bjergfyldte områder, er det mest peberproduktionen, der har gjort øen kendt samt selvfølgelig fiskeriet. Det er også her man finder den verdensberømte vietnamesiske fiskesauce nuoc nam.

Phu Quoc Island har deres egen hunderace, der oprindeligt levede vildt på øen. Senere blev de brugt til jagt, og selv om de har skarpe tænder er de i dag ganske tamme, og ses stadig overalt på øen.

Ud over de fantastiske strande byder Phu Quoc Island på et utal af aktiviteter man kan kaste sig over;

Dykning: Der er rige muligheder for dykning på koralrev bl.a. på den lille ø Hon Thom. Øen er kendt for de sæsonbetonede vinde, og de fleste familier har af den årsag to huse – et på vest siden og et på øst siden. Der er et par dykkercentre på Phu Quoc, vi anbefaler Rainbow Divers. Skriv til os for mere information. Der er gode muligheder for dykning på både nord og sydsiden af øen.

Snorkling ture afgår hver dag, hvis vejret tillader det. Vi kan også arrangere det sammen med din badeferie.

Svømning i Da Ban kilden, der ligger 16 km øst for Duong Dong. Bækken virker nærmest poetisk, når den baner sig vej gennem terrænet. Stedet benyttes af de lokale som udflugtsmål med medbragt mad.

Der er flere kendte strande, som man bestemt bør besøge på Phu Quoc Island. Dai Beach er en af de smukkeste og er ca. 1500 meter lang. Sao Beach på den østlige side af Phu Quoc Island ligger lidt isoleret og kan være svær at finde, men er absolut et besøg værd.

Ganh Dau Beach må du ikke gå glip af. Den er beliggende på den nordlige del af Phu Quoc Island omgivet af uberørte skove og bjerge. Fra Ganh Dau kan man se til Cambodja.

Dihn Cau Rock Templet er placeret ved mundingen af Duong Dong floden og er en kombination af et buddhistisk tempel og et fyrtårn. Dihn Cau Rock er derfor også muligheden for at få en udsigt over de små fiskebåde i flodmundingen samt kysten. Stedet benyttes i øvrigt ivrigt om aftenen af de lokale, der nyder solnedgangen.

Phu Quoc National Park fylder mere end 50% af øen og blev etableret i 2001. Her er bl.a. 23 orkidearter samt andre sjældne planter. Der er mere end 200 forskellige dyrearter registreret i parken, hvoraf en del af dem er truede arter.

National Parken kan både opleves på motorcykel og som hiking. Turen er en særdeles behagelig måde at undslippe varmen, da vegetationen dækker for solens varme.

Mange ønsker Phu Quoc i sommerferien, men det er ikke noget vi anbefaler, da der ofte er meget regn i den periode. Derimod anbefaler vi Hoi An og Danang til badeferie i sommerperioden. Mui Ne er også bedre, med mindre regn end Phu Quoc.

TURE PÅ PHU QUOC ISLAND;

  1. NORTH OF ISLAND SIGHTSEEING TOUR
  2. SOUTH & EAST OF ISLAND SIGHTSEEING TOUR
  3. SNORKELING IN SOUTH OF ISLAND
  4. SNORKELING IN NORTH OF ISLAND
  5. NIGHT SQUID FISHING
  6. EAST OF ISLAND CYCLING TOUR
  7. CYCLING & FARMING “ KHU TUONG ECO FARM”
  8. LOCAL LIFE & LOCAL FOOD
  9. DISCOVERING NORTH OF ISLAND & KAYAKING
  10. CYCLING & KAYAKING
STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD