Generalt

Hvem er Vietnam Rejser?

Bag Vietnam Rejser står jeg, Kenneth Rasmussen. Jeg havde været i Vietnam 8 gange inden jeg i 2012 fit et job, og valgte at bosætte mig i Hanoi.

Nu sidder jeg så til daglig på kontoret i Hanoi, hvor vi nu er mig og 11 Vietnamesere, og vi glæder os hver dag til at give nye gæster store og uforglemmelige oplevelser.

Jeg har viet min tid til at give danskere gode oplevelser i Vietnam, Cambodia, og snart kommer Laos med på programmet også.

Du er altid velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål.

Mange snydes med de ture de booker, og får en helt anden kvalitet end den de har bestilt. Hvordan er jeg sikret?

Jeg lover dig, at du får, hvad du har bestilt, der er ingen idé i det for mig at give dig andet end det du har bestilt. Jeg ønsker dig en god oplevelse, så du anbefaler dine venner og familie at rejse til Vietnam med Vietnam Rejser.

Nogle ønsker de helt billige ture, jeg har dem, men jeg har aldrig solgt dem. Flere backpackere spørger efter de billige ture, men når de høre om kvaliteten, vil de hellere give lidt mere og få en god tur.

Jeg vil ikke råde dig til at bestille billige ture, du får så mange bekymringer undervejs. Drop bekymringerne og nyd din rejse – bestil en ordentlig tur.

Jeg vil gerne snakke med Vietnam Rejser inden jeg booker og betaler

Det er selvfølgelig intet problem. Eneste udfordring er tidsforskellen, da jeg sidder i Vietnam. Du er mere end velkommen til at ringe til mig inden jeg går i seng kl. 17 dansk tid. 🙂

Du kan fange mig på:
Tel: +84 (0) 121 511 6624
Skype: kennethrasmusse82 (ja den er ikke så heldig, men den virker)

Jeg glæder mig allerede til at høre fra dig.

Hvordan betaler jeg?

Når vi har fundet frem til de ture eller den pakkerejse du ønsker, så sender jeg en faktura med info om det totale aftalte beløb samt depositum.

Der vil være kontooplysninger til min bankforbindelse.

DEPOSITUM
Depositum betales ved bankoverførsel uden bankgebyr. Du kan også betale med kort, mod et bankgebyr på 3,5%.

Ønsker du at overføre hele beløbet, og ikke kun depositum hjemmefra, kan det også gøres mod et bankgebyr på 3%.

DET RESTERENDE BELØB
Det resterende beløb betales oftest kontant i Hanoi i USD eller VND. Der kan også betales med visa/master kort i Hanoi mod et bankgebyr på 3%

Ankommer du ikke i Hanoi og kan ordne restbetalingen der, kan du overføre hjemmefra med et bankgebyr på 3%.

BETALING AF PAKKEREJSE MED FLY
Booker du en hel pakke inkl. fly fra Danmark, så ordner du betaling med den af vores partnere der har udstedt flybilletten til dig. Få mere information ved at kontakte Kenneth.

Hvad gør jeg med bagage når jeg skal på tur?

Skal du til feks. Sapa, Halong Bay, Mekong Delta eller Cat Tien er der altid mulighed for at du kan lade overskydende bagage ligge på dit hotel i Hanoi eller Ho Chi Minh. Det kræver selvfølgelig, at du kommer tilbage til storbyen efter turen.

Du kan sagtens lade bagage ligge selvom du ikke kommer tilbage for at overnatte igen. Så længe du har overnattet der, er det ikke noget problem.

Skal du f.eks. direkte til lufthavnen efter en tur, skal du huske al bagage.

Kuffert eller rygsæk?

Det er et godt spørgsmål. Kuffert er som udgangspunkt fint, men skal du på motorcykeltur vil vi anbefale rygsæk.

Har du kun kuffert, så er det også okay, Så bliver den sendt med bus fra den ene destination til den næste. Vietnam Rejser skal blot informeres i forvejen.

Sapa

Er tog inkl. i turen

Ja, alle priser på ture til Sapa er inkluderet tog.

Bus eller privat bil kan arrangeres hvis ønskes.

Hvornår får vi vores togbilletter?

Den guide der henter jer på hotellet og køre jer til togstationen om aften, har jeres togbilletter. Han vil også give jer information om turens forløb, samt hvordan det fungerer med jeres returbilletter.

Skal vi selv bære alt vores bagage?

FØR TUREN
Kommer I tilbage til Hanoi efter jeres tur til Sapa, kan i lade den store bagage ligge på hotellet, også selvom I ikke kommer tilbage dertil for at overnatte efter Sapa. Vi kan også opbevare det på vores kontor i Hanoi (57 Luong Ngoc Quyen, HOan Kiem, Hanoi).

VED ANKOMST TIL SAPA
Når I ankommer til Lao Cai bliver i kørt til et lille hotel i Sapa, hvor I spiser morgenmad, inden turen starter. Dette hotel kommer I tilbage på, når i skal spise aftensmad inden I skal med toget mod Hanoi igen.

Derfor kan i også lade bagage og evt. skiftetøj til togturen ligge på hotellet, så i ikke skal slæbe på det.

Det i skal bruge mens i går rundt i Sapa, er der kun jer selv til at bære.

Bemærk: Andet kan være gældende hvis din tur inkludere Bac Ha marked.

Halong Bay

Er transport til/fra Halong Bay/Hanoi inkluderet?

Ja en en tur til Halong Bay har hos Vietnam Rejser altid transfer fra Hanoi til Halong Bay og retur til Hanoi inkluderet.

Hvad er der inkluderet i turene til Halong Bay

Oftest er alt inkluderet undtaget drikkevare. Undtaget er dog ekstra service som massage, ekstra tur i robåd, sauna mv.

Alle måltider der er nævnt i programmet for hver tur er inkluderet, nogle har på den sidste dag brunch, hvor andre har morgenmad og frokost. Fælles for dem er dog, at der ikke skal betales for måltiderne.

Kajak og engelsktalende guide er også inkluderet.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til os.

Hvorfor er der så stor prisforskel på turene til Halong Bay?

Ligesom du i supermarkedet kan købe en vare både dyrt og billigt, kan du også det med ture til Halong Bay.

Som med andre ting er der stor forskel i kvalitet og service. Vi anbefaler ikke de helt billige både, da de ikke lever op til en kvalitet vi kan står indefor.

Kenneth fra Vietnam Rejser har selv prøvet de fleste af de ture Vietnam Rejser tilbyder, og kan stå inde for dem.

Hvad gør vi hvis vores tur bliver aflyst på grund af vejret

Bliver jeres tur aflyst på grund af vejret, så refunderes hele beløbet selvfølgelig. Aflyser du selv turen indenfor 24 timer til turen starter, får du 50% tilbage.

Vi skal betale vores partnere som skal udføre turen 50%, hvis vi aflyser indenfor 24 timer, derfor.

Hvis I aflyser med mere end 24 timer til turstart, får I 100% tilbage, dog undtaget evt. bankgebyr ved kort eller online betaling.

Transport

Kan Vietnam Rejser hjælpe med booking af tog, fly og busbilletter?

Ja selvfølgelig kan vi det. Du skriver bare til os, hvad du har brug for, så finder vi ud af det.

Vær obs på Momondo, de er ikke altid lige skarpe på prisen. Ofte kan vi lave 2 billetter til samme pris som de tager for 1.

Vietnam-railway.com giver sig lidt ud for at være nogle de ikke er. De er et privat firma, der har lavet en fin hjemmeside. De har ikke online adgang til at tjekke, hvilke billetter der er ledige, så fordi du booker og betaler, er det ikke sikkert de er ledige, og dermed ikke sikkert du har de billetter, du har betalt for. Jeg tror ikke du behøver være nervøs for dine penge, det er bare mere bøvlet, når man nu går i tanken om at man har sikret sig billetter. (vi skriver det ikke for at skræmme, da jeg ikke tror de snyder, men blot for at du måske kan undgå bøvl).

Hos Vietnam Rejser undersøger vi, hvilke billetter der er ledige, og giver så dig besked. Er det noget du kan bruge, så booker vi dem til dig.

Økonomi, Valuta & Drikkepenge

Hvilken valuta skal jeg medbrige?

Den Vietnamesiske valuta sælges officelt ikke udenfor Vietnam. Du kan være heldig at få nogle i din lokale bank, men så er kursen sikkert også rigtig dårlig.

Det klart bedste at medbringe er Amerikanske dollar, $, USD, kært barn har mange navne. De kan veksles næsten alle steder, og kan også bruges som gyldig betalingsmiddel på lige fod med den lokale Dong.

$1 = ca. 22.490 VND (September 2015)

Hvad skal vi give i drikkepenge?

Drikkepenge er altid en svær sag.
Nogle vil slet ikke modtage drikkepenge, mens andre forventer det, eller direkte beder om det.
Giv dog aldrig små  drikkepenge som 1, 2, 5.000 VND, det kan ses som en fornærmelse.
Drikkepenge er ikke noget man SKAL give, men guiderne sætter stor pris på det, da deres grundløn er relativ lav.
Alle beløb herunder er vejledende som en standart, og har man haft en helt fantastisk guide og gode oplevelser og syntes han fortjener mere, så er man selvfølgelig velkommen til at gi mere.

Restauranter

Som hovedregel kan man sige, at man kan lægge svarende til 10% af regningens beløb, eller man kan lade evt. byttepenge ligge.

Guider

Får du båret din bagage op på værelset efter ankomst til hotellet, vil $1, ca. 20.000 VND være fint.

En guide til Halong Bay, som jo oftest er en gruppetur, vil oftest få $2 pr dag pr person.

Privat tur $10 pr. dag pr gruppe, uanset om i er 2 eller 4 personer.

Et par dollar eller 5 mere, hvis det er adventure som trekking eller cykling.

Chaufføre får for gruppetur ca. $1-2 pr person pr dag. For privat tur ca. $4-5 pr gruppe pr dag.

Kan jeg bruge mit VISA & MASTER CARD i Vietnam?

Ja det kan man. VISA og MASTER CARD er også gode at have med.
De kan bruges i flere og flere butikker og restauranter over hele landet.
Vi tager også imod Visa og Master Card på vores kontor i Hanoi, mod et bank-gebyr på 3%.
Dette bank-gebyr er helt almindeligt, når man køber ture, betaler på hoteller mv.
Nogle guidebøger skriver stadig, at det kan være et problem med ATM (pengeautomater) i Vietnam, det har dog ingenting på sig, der er ATM alle steder.

Kan jeg hæve US$ i ATM´s (pengeautomater)?

Du kan ikke hæve USD i automaterne, ej heller få det udbetalt i bankerne.

Skal du hæve lokal valuta kan det gøres i de mange ATM der er over hele landet. Det er meget forskelligt, hvor meget du kan hæve af gangen.

I de lokale banker som feks. Vietcombank og Vietinbank har du kun lov til at hæve 2.000.000 VND ad gangen, hvorimod i de større og internationale banker, kan du hæve nogle gange op til 7.000.000 VND.

Nogle af disse banker er HSBC, TECHOMBANK & City Bank. City Bank har på det seneste ikke taget gebyr (men du skal stadig betale i Danmark)

Tog, fly og busbilletter

Kan Vietnam Rejser hjælpe med booking af tog, fly og busbilletter?

Ja, selvfølgelig kan vi det. Skriv til os og fortæl hvad du har brug for, så hjælper vi gerne.

FLY
Når vi booker fly, booker vi altid Vietnam Airlines, som er de mest pålidelige. Andre som Vietjet Air eller Jetstar er alt for  ustabile, hvis man har et program man skal følge. Sikkerheden fejler dog ikke noget, selvom Vietjet Air et par gange er landet i den forkerte lufthavn 🙂

Booker du selv så vær obs på, hvad det f.eks. koster på Monondo, her kan vi ofte lave 2 billetter til samme pris, som Momondo tager for 1.

TOG
Søger du på togbilletter til hele eller dele af din tur i Vietnam, så vær opmærksom på, at https://vietnam-railway.com ikke er den officielle hjemmeside for “De Vietnamesiske Statsbaner”, selvom det ser sådan ud, det er et privat firma.

Vietnam Rejser kan ofte matche prisen, og du kan få af vide med det samme om der er udsolgt på den afgang du ønsker. https://vietnam-railway.com kan ikke online melde om der er udsolgt, derfor risikere du at booke og gå i den tro du har billetter, indtil du får en mail eller opkald.

Nogle billetter frigives ikke tidligere end 1 måned før afgang.

BUS
Bus er ikke noget vi gør så meget i, med mindre man vælger vores backpacker-pakke, og har tiden til faktisk at tage bussen.

Der findes ikke mange gode selskaber, selvom flere af dem har fået nye busser, er service en mangel.

Der findes dog ét firma som er lidt over de andre, men også dyre, men stadig billigt, for en rejse fra nord til syd på ca. 1.800 km.

Visum

Kræves der visum til Vietnam?

Skal du opholde dig i Vietnam mere end 15 dage, ja så kræves der visum.

Vietnam tilbyder gratis ophold op til 15 dage, med den betingelse at du alledede ved ankomst, har en gyldig udrejsebillet af Vietnam inden for de 15 dage.

Noget andet der er meget vigtigt, du skal vide er, at du allerede i lufthavnen i Danmark, eller hvorfra din rejse starter, kan blive afvist i checkin, hvis du ikke har styr på visum.

Det er desværre ikke muligt blot at dukke op ved grænsen, som i feks. Cambodia og Thailand og få visum. Det kræver lidt arbejde på forhånd, og det kan vi hos Vietnam Rejser hjælpe med. Skriv til os eller læs mere om visum.

Hvilket visum kan jeg få?

Hos Vietnam Rejser kan vi helt sikkert lave 1 og 3 måneders single og multiple entry visa. Regnerne ændre sig ofte, så skriv til os eller læs mere om visum her.

Nogle gange kan vi også lave 6 måneders visa.

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Navn

Please leave this field empty.

E-mail

Evt. Tel (Valgfri)

Besked

Ønsker i pris på fly fra Danmark, skriv venligst også jeres fulde navne som de står i jeres pas inkl. fødselsdato. (Valgfri)