Fakta om Vietnam

Her har vi samlet lidt almen fakta om Vietnam, som vi håber vil ruste dig til din kommende rejse.

Vietnam ligger på det Asiatiske kontinent, og dets officielle navn er Den Socialistiske Republik Vietnam. Der bor ca. 93 millioner mennesker i Vietnam, og Hanoi er landet hovedstad. Det officielle sprog er vietnamesisk, og møntfoden hedder Dong.

Det Vietnamesiske flag er bygget op omkring en 5 takket stjerne i midten, der Det Vietnamesiske flagsymboliserer Vietnams kommunistpartis magt og lederskab. De 5 takker på stjernen repræsenterer bonden, soldaten, artisten, lægen og arbejderen. Den røde del af flaget repræsenterer nationens blod og revolution. Den 30. november 1955 blev flaget første gang taget i brug i Nordvietnam. Det forblev Vietnams nationalflag efter genforeningen med Sydvietnam 2. juli 1976.

Natur og dyreliv

Vietnams bjergrige terræn, skove, vådområder, og lange kystlinje repræsenterer mange forskellige naturtyper, der giver perfekte livsbetingelser til et rigt dyreliv. Mere end 270 arter af pattedyr, 180 arter krybdyr, 80 arter padder, og mere end 800 fuglearter lever i Vietnam.

Af de mere sjældne og usædvanlige dyr der lever i Vietnam kan nævnes; kæmpe havkat, indokinesiske tigre, saola antiloper, og Sumatra næsehornet. Regeringen har oprettet 30 national parker for at beskytte dyrene.

De tropiske skove dækkede engang det meste af Vietnam, men i løbet af de sidste par hundrede år har fældning reduceret udbredelsen af skoven til kun ca. 19 procent.

Geografi

Vietnam er et langt, smalt land formet som bogstavet S. Vietnam er placeret i den kort_vietnamøstlige udkant af halvøen kendt som Indokina. Vietnams nabolande er Kina mod nord og Laos og Cambodja mod vest. Det Sydkinesiske Hav afgrænser landet mod øst og syd. bjergkæden Annamese Cordillera i det østlige Indokina strækker sig ca. 1100 km gennem Laos, Vietnam, og et lille område i det nordøstlige Cambodia, mens den 1.600 kilometer lange kystlinje dominerer mod øst.

På sit smalleste sted er Vietnam kun 48 kilometer bred. To af Vietnams største floder, Mekong i syd og Red River i nord, ende i det Sydkinesiske Hav i store sumpede sletter kaldet deltaer.

Kultur og mennesker

De fleste vietnamesere bor på landet, primært i floddeltaets regioner i nord og syd. Der har dog været en voksende tilflytning til de to vigtigste byer Ho Chi Minh City og Hanoi.

De mest populære sportsgrene i Vietnam er fodbold, bordtennis, volleyball og kampsport.

Vietnamesisk mad er en blanding af kinesiske og thailandske traditioner.

Som et kommunistisk land har Vietnam har ingen officiel religion, og de fleste Vietnamesere anser sig som ikke-religiøse, selvom mange stadig deltage i gudstjenester. Men folk har frihed til vælge tro, hvis de vil. De fleste dyrker konfucianismen, taoismen og buddhismen.

Vietnams klima

Der er egentlig ikke et rigtigt eller forkert tidspunkt at besøge Vietnam på. I de fleste måneder af året vil man opleve både solskin og regn i varierende mængder. Det lange smalle land med den enorme kyststrækning har hele tre forskellige vejrsystemer.

Klimaet i det nordlige Vietnam er et fugtigt og subtropisk klima, mens Sydvietnam har et tropisk klima hele året rundt. Det centrale Vietnam befinder sig lunt et sted mellem disse to klimabælter.

En sjælden gang oplever man sne i de bjergrige egne langt nordpå, mens strandene i syd har 32 grader og solskin.

Politik og økonomi

Vietnam er socialistisk styret af det kommunistiske parti i Vietnam. Landet har en præsident, som vælges af Nationalforsamlingen, han er både statsoverhoved og chef for de væbnede styrker. En udpeget premierminister leder regeringen.

Vietnams vigtigste eksport omfatter råolie, skaldyr, ris, sko, trævarer, elektronik, kaffe og tøj. Fra 1975 til slutningen af 1980'erne, handlede Vietnam primært med andre kommunistiske lande, men siden sammenbruddet af Sovjetunionen i 1990, har man udvidet samhandelen med andre nationer.

Vietnamkrigen

I 1959 brød krisen mellem Nord og Syd Vietnam ud, en konflikt der senere blev kendt som Vietnamkrigen, eller som vietnameserne kalder den The American War. Det kommunistiske nord blev understøttet af de andre kommunistiske lande i Asien, mens den sydlige del blev støttet af USA i bestræbelserne på at stoppe spredningen af kommunismen. USA sluttede deres engagement i Vietnam-krigen i august 1973, og da Nordvietnam indtog Saigon i april 1975, blev Nord- og Sydvietnam genforenet under kommunistisk styre.

Trafikken i Vietnam

95% af alle registrerede køretøjer i Vietnam er motorcykler og scootere. Trafikulykker er et alvorligt problem i Vietnam, og det kan nemt føles overvældende i begyndelsen, da vietnameserne tilsyneladende ikke vægter trafikregler særlig højt. Det er derfor åbenbart, at der må ske mange trafikale problemer med uheld til følge. Trafikrelaterede dødsfald opgjort af Sundhedsministeriet (på baggrund af rapporter fra sygehusene) viste, at dødstallet var mere end 15.400 i 2010. Det vil sige mere end 40 dræbte om dagen.

Det daglige trafik-kaos bliver ikke mindre af, at antallet af bilejere stiger – især i det store byer. Der bliver forsøgt gjort en del ved den manglende sikkerhed i trafikken, og bl.a. blev der indført lov om brug af hjelme i 2007.

Bonusviden om Vietnam;

  • Ho Chi Minhs lig rejser til Moskva hvert år. Ho Chi Minh-mausoleet i Hanoi er et interessant sted at besøge, hans krop er på udstilling for befolkning og turister. Men kun 9 måneder om året. Mausoleet er normalt lukket fra september til december, da Onkel Ho gør sin årlige rejse til Rusland for at blive frisket op.
  • 16% af verdens dyrearter findes i Vietnam.
  • Vietnam er den største eksportør af cashewnødder og sort peber i verden og står for ca. en tredjedel af den globale produktion. Landet er også den næststørste eksportør af ris efter Thailand.
  • Pagoder er for tilbedelse, templer er for ære. Vietnam er mindre berømt for sine templer end nabolandet Thailand eller Cambodja, men de er stadig en fremtrædende del af landets historie og kultur. Den vietnamesiske pagode (Chua) betragtes som et sted for tilbedelse, hvorimod de Vietnamesiske templer mere ernguyen_nguyen_situation_tshirt-raeb345ae87114ec3a7b61aa2a220a999_804gs_324 et monument bygget til ære en stor historisk figur.
  • 36 millioner mennesker bærer efternavnet Nguyễn, så dermed hedder ca.
    40% af alle vietnamesere det samme.
  • Vietnamesere bruger ikke vejret som ”icebreaker”, når de møder hinanden for første gang. I stedet vil de ofte spørge til din alder, nationalitet og ægteskabelig status. Nogle gange kan de første emner desuden omfatter dit job og hvor meget du tjener.

Indbyggertal (2014):93 millioner 
Valuta:VND Vietnam Dong - USD kan bruges på hoteller og hos rejseselskaber
Sprog:Vietnamesisk
Tidszone:+6 timer (sommer) +5 timer (vinter)
Landestørrelse:331.114 km2
Strømstyrke:220 Vadapter behøves meget sjældent

STIL SPØRGSMÅL - ELLER FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Navn*

Please leave this field empty.

Email*

Evt. tlf (Valgfri)

Besked

Ønsker I pris på fly fra Danmark, skriv venligst også jeres fulde navne som de står I jeres pas inkl. fødselsdato. (Valgfri)