31/12-2014
I oktober rejste jeg og min familie. Min hustru og jeg med vores to voksne børn på 23 og 20 rundt i Vietnam med hjælp fra Kenneth. Det blev en uforglemmelig familie rejse i fjorten dage. Alt var der taget højde for og vi blev glædeligt overrasket for hver ny aktivitet vi tog ud på. Halong Bay med kajak tur og grotter og hvor vi lærte at lave Vietnamesisk forårsruller, Sapa med homestay, hvor vi fik lov til at lave forårsruller sammen med familien. Homestay kan kun anbefales. Hanoi, som vi kun så for lidt. Saigon med Mekong deltaet, viste os et helt andet Vietnam, med mere hektisk byliv. Badeferie på et flot resort på Phu quoc. Helt perfekt. På nær Halong Bay havde vi vores egen guide og chauffør. Var vi i tvivl havde Kenneth udstyret os med en mobiltelefon, så vi altid kunne komme i kontakt med ham( hvis man husker at lade telefonen op ). Alle hoteller var utrolig flotte og med morgenmad. Mange tusind tak for en veltilrettelagt rejse gennem Vietnam og for hjælpen til visum, da min datter valgte at blive i Vietnam. Mange varme hilsner Helle, Michael, Jonas og Line