07/02-2014
I samarbejde med Kenneth Egebjerg Rasmussen fra Vietnam Rejser havde vi i august måned sammensat en rejse til Vietnam. Varighed 24 overnatninger. Rejsen som vi gennemførte fra den 10.-1.-2014 til 5.-2.-2014 startede i Hanoi med 3 overnatninger, 2 nætter i Halong Bay, nattog til Sapa 2nætter i homestay, nattog tilbage til Hanoi og videre med fly til Danang/ Hoi An 3 nætter, Fly til Nha Trang 8 nætter(badeferie), fly til Ho Chi Minh 5 nætter. Vi havde købt startpakken med visa + 4 udflugter ved Kenneth. Udflugterne var:Halong Bay, Sapa, Cu Chi tunnelerne og Mekongdeltaet. Alt var fint planlagt med privatbil og vores helt egen guide på alle ture. Desuden er al transport fra lufthavn til hotel og omvendt inkluderet i prisen. Vi har sjældent mødt en person, som viste så megen omsorg for andre. Allerede ved modtagelsen på hotellet fik vi udleveret en mobiltelefon, så man under hele rejsen kunne få kontakt med ham. Han ringede endda selv og spurgte om alt var vel. Vi kan kun anbefale ethvert samarbejde med Kenneth ved planlægning af en evt. Vietnamrejse. Han er et utrolig ærligt menneske, som vil det bedste for alle. Kære Kenneth: Vi takker tusind gange for al din hjælp og støtte. Du gjorde vores tur til en stor succes. De kærligste hilsner: Inger, Hans-Jürgen, Anita og Bent.