Kong. Skull Island – En tynd kop te

I den utrættelige række af film om King Kong er den seneste ”Kong. Skull Island” blevet et monsterhit i Vietnam, da en del af filmens scener er skudt i Halong Bay, Ninh Binh og Phong Nha. Det er oplagt, at de mystiske og imponerende scenerier i Halong Bay egner sig fortrinligt til en eventyrfilm som King Kong, og kulissen er da også lige så ”breathtaking”, som i virkeligheden – men så holder storheden desværre også op…

Hanoi; Kommunistiske propaganda-højtalere er snart historie.

Et besøg i Hanoi er også mødet med en kommunistisk kultur, der på mange måder kan virke gammeldags, men samtidig er med til at skabe den fantastiske følelse, at man er havnet i en tidslomme.

En af de elemeter i bybilledet, som ofte bliver fotograferet, og som sikkert har vækket mange turister tidligt om morgenen er de mange højtalere, der stor set hænger på hvert gadehjørne.

At rejse til Vietnam under Tết (Vietnamesisk nytår)

Hvis man tror, at man kan lægge julens og nytårets festligheder og madorgierne bag sig med en tur til Vietnam i januar/februar, så vil man hurtigt opleve, at nytårs-vanviddet i europæisk forstand er ingenting ift. vietnamesernes nytår Tết.

Hele Vietnam er på den anden ende, og da højtiden er det eneste tidpunkt på året, hvor vietnameserne har ferie, vil en hel befolkning i få dage rejse hjem til familien og nyde højtiden der.

Le Petit Café – måske Hanois mindste…

Denne lille (måske mindste) café i Hanoi ligger dybt inden i det af franske kvarter i en stille sidegade væk fra den larmende trafik på de store alleer i dette nabolag. Klemt ind mellem andrebygninger stikker den med røde facade nysgerrigt snuden frem, og pirrer naturligt den kaffeglades nysgerrighed.

Ved første øjekast kan det se ud som den lille cafe kun byder på et enkelte bord i stueetagen – men ved nærmere eftersyn er der en smal stentrappe, der fører én op på første sal. Først et større rum med et par borde samt en del pladser langs ved væggen, der egner sig fortrinligt, hvis man vil sidde med en computer, eller vil læse med udsigt til gaden.

Til venstre for trappen føres man af en smal svalegang videre til et hyggelig rum med vægmalerier og små borde. Man sidder behageligt på puder på gulvet, og her er plads til en lille gruppe venner eller en familie med børn.

De trange forhold virker dog ikke begrænsende for charmen, som denne lille gemte café-skat indeholder, og der er lavet stikdåser overalt, så man kan oplade sin elektroniske gadgets, mens man nyder en af drikkevarerne fra det (lidt begrænsede menukort).

Le Petit er både hyggeligt og har den sjældne evne, at man med det samme føler sig hjemme. Cafeen kan være at finde, og det er tydeligt, at stedet her primært er yndlingscafeen for studerende og den lokale ungdom, der skriver beskeder på byggeklodserne eller får sig et slag kort.

Vi elsker den lille charmerende café med det store hjerte og giver den 5 Petit-stjerne…

Coffee Kat – En SAND OPLEVELSE

Beliggende i skæringspunktet Ho Dac Di - Nam Dong og Dang Van Ngu, er denne café nem at finde. I et 4-etages hus med tydelig skiltning, er cafeen placeret med udsigt til Xa Dan Lake, og må bestemt falde i kategorien koncept-cafeer. Navnet indikerer, at temaet kunne være noget med katte – men der tager man fejl. Navnet er afledt af det vietnamesiske ord cát, der betyder sand .

Når man kommer ind i cafeen fra gaden, finder man disken, hvor man gør sin bestilling. Der er også her man mageligt kan kaste sig i det hyggelige pudehjørne med lave borde. Fortsætter man op ad trappen møder man på 2. sal et møbleret rum, der nærmest leder tankerne hen på dansk kolonihave-romantik. Græs på gulvet, havemøbler, grønne planter og vægmalerier med natur-idyl.

Strand-temaet begynder på 3. sal og fortsætter på 4. sal. Gulvet er dækket af et tykt lag sand og indrettet med lyse træmøbler. På 3. sal er der udgang til balkon, hvor man kan sidde på barstole og nyde udsigten til Xa Dan Lake og den travle trafik på gaden nedenfor.

Beach-atmosfæren fortsætter på øverste etage, hvor de store panoramavinduer skaber masser af lys og et unik udblik over nærområdet, lige som vinduerne kan åbnes og skabe en naturlig brise, der understreger strandmiljøet.

Med fødderne solidt placeret i sandet kan man fra denne lille cafe-perle nyde sin kaffe eller te. Menukortet byder desuden også på andre drikkevarer og til overkommelige priser. Vi var begejstret og kaster 5 (sø)stjerner efter Coffee KAT, som momentvis giver det det enestående beach-vib, som kan være befriende midt i en millionby med en metropols uoverskuelig trafik og larm.

Nha Xa Village – silke i lange baner

Når kvinderne i Vietnam skal være ekstra fine til højtider, fester osv., vælger mange den traditionelle kjole Ao Dai. Modefolk over hele verden har ladet sig inspirere af denne elegante nationale klædedragt, der med sin elegance og lethed forener et feminint udtryk af historie og modernitet. Kjolen er lavet af håndlavet silke – og er en del af den tusindårige silketradition, som man stadig kan opleve i Vietnam.

Silken fra Vietnam er berømt for sin høje kvalitet, og for kendere regnes den for bedre end både den kinesiske og japanske silke.Nha Xa Village er ikke blot lokalkendt for sin silke, men regnes også for at producere den bedste kvalitet i Vietnam, og er man nysgerrig på tilblivelsen af silken er landsbyen et enestående sted for det ældgamle håndværk.

Nha Xa ligger lige ved Red River diget, tæt på Yen Lenh Bridge som forbinder de to provinser i Hung Yen og Ha Nam. Siden århundredskiftet har landbyen været leveringsdygtig af noget af Vietnams bedste silke med glansperioden i 1930'erne, hvor folk fra nord til syd samt udlandet brugte Nha Xa silke. Håndværkstraditionen er bevaret og kan den dag i dag opleves i landsbyen.

I øjeblikket er der ca. 800 mennesker i Nha Xa, hvoraf omkring 350 arbejder med silkeproduktion. Man regner med at der er godt 200 væve i byen. Nogle husstande har en produktionslinje med 4 - 5 væve, der opererer på fuld kapacitet. Går man rundt i landsbyen høres vævemaskinerne overalt, og husene vidner om at der tjent mange penge på silke her. Der er ud over en pagode i byen og en katolsk kirke for de ca. 100 katolikker der bor her.

Det siges at hver familie i byen har deres egen hemmelige opskrift når der blandes farver, så silkens farve og glans bliver helt perfekt – og ikke falmer. Selv om silkemarkedet i dag er blevet mindre og indtjeningsmulighederne er mindre, har landsbyboerne gjort en stor indsats for at bevare deres traditionelle håndværk, og er man interesseret i at opleve en landsby, hvor en århundrede langt håndværkstradition stadig lever i bedste velgående, er Nha Xa stedet man bør besøge.

Ha Giang provinsen – storslået natur og etnicitet

Den fjerntliggende provins i det nordlige Vietnam med de smukkeste naturscenerier hedder Ha Giang. Trods provinsens overvældende naturskønhed er den på ingen måder besøgt af turister som storesøsteren mod vest – Sapa.

I Ha Giang provinsen er 90% af befolkningen etniske minoriteter, og området er en åben invitation til at komme tæt på den specielle kultur og levevis de repræsenterer. Turiststrømmen er da også gradvis ved at finde området og det væld af oplevelser som provinsen tilbyder. Hovedparten af turister er dog stadig vietnamesere eller kinesere – idet provinsen grænser op mod Kina.

Markeder

Der er masser af markeder i Ha Giang provinsen, og det er også her man finder det berømte Khau Vai "Love marked" Her kommer lokale folk fra minoriteterne Hmong, Tay og Lo Lo for at søge en partner. Markedet afholdes dog kun én gang om året.

Turist licens

Til flere af de isolerede områder i provinsen kræves der en tilladelse som koster $10 og som kan fås i Ha Giang By eller på politistationen i Meo Vac. Mange hoteller er desuden behjælpelig med den særlige licens.

Tam Giac Mach

Boghvedeblomsten eller Tam Giac Mach på vietnamesisk er en speciel blomst der vokser i de nordlige bjergrige provinser i Vietnam. Det skal bemærkes, at denne blomst ikke vokser naturligt, den er plantet af de lokale landmænd og tidspunktet for boghvedesæsonen afhænger derfor, hvornår planterne er plantet.

Normalt står boghvedeblomsterne i blomst i oktober og november i Ha Giang-provinsen. Ud over at beundre skønheden i boghvedeblomsterne, bør man også prøve den lokale vin og kage der er lavet af dem, det er en meget specielt oplevelse.

Ma Pi Leng passet

Efter et par minutters kørsel fra byen Dong Van begynder den berømte vej til bjergpasset - Ma Pi Leng. Det er nok en af de smukkeste veje, du kan køre i Vietnam. Vejen er bygget af lokale folk i 60´erne , og var egentlig kun beregnet til heste og cykler, men bruges i dag af både biler og lastbiler. På toppen kaldes vejen ”Happiness Road” og passet regnes for kongen af alle bjergpas i Vietnam. Fra toppen kan man bl.a. se ned til Nho Que-floden der bruser med sit kolde bjergvand.

Hoang Su Phi

Hoang Su Phi er mindre besøgt af turister Men det betyder ikke, der ikke er kønt. Hele området består af enorme områder af ris terrasser, uspoleret natur og etniske landsbyer. Hvis du opholder dig i et par dage i Ha Giang provinsen, er dette sted absolut et besøg værd. Hoang Su Phi er omkring 70 km fra Ha Giang, men for at komme dertil skal man kører gennem snoede veje, hvilket tager sin tid.

Befolkning består af 11 etniske grupper, hvoraf Hmong, Tay, Dao og Nung udgør flertallet. Præcis som Sapa ligger området i ca. 1000 meter højde over havoverfladen.

Dong Van

Dong Van er kendt for den rige og unikke kulturarv fra de mange etniske minoriteter. Vietnams nordligste sted er landsbyen Lung Cu (Ca. 24 km fra Dong Van) med det vietnamesiske flag blafrende på Dragon Mountain. Flaget markerer, at det er det nordligste sted i Vietnam. På afstand er Lung Cu Village et spektakulært syn, og fra tårnet er der en vidunderlig udsigt over dalen. Vejen til Lung Cu er smuk som et postkort.

LoLo etnisk minoritet

Lung Cu Village er på grænsen til Kinas Yunnan provins og er hjemsted for, hvad vietnameserne hævder at være verdens største flyvende flag. Landsbyen er den nordligste by i Vietnam og regeringen har for nylig lavet en ny 22 km vej fra Dong Van til Lung Cu. Den lokale vietnamesisk og kinesisk hær patrulje i dette område i løbet af dagen og vil evt. bede om at se både dit pas og Ha Giang tilladelsen til at være i området. Byen bebos primært af LoLo folket, som er en af Vietnam 54 minoritetsgrupper.

Sa Phim

Et Hmong palads blev bygget her med fransk samtykke i begyndelsen af det tyvende århundrede, og er beliggende på Sa Phim, 16 km vest for Dong Van by. Paladset er bygget som et traditionel kinesisk palæ med 2 etager omkring en gårdhave, og bliver også kaldt opiumsslottet. Paladset har 64 værelser.

Meo Vac

Grænsebyen Meo Vac er ikke langt fra Dong Van, og turen gennem det bjergrige område med en højde af 1500 meter over havet er spektakulær. Område er et af de smukkeste, som man kan se i Ha Giang-provinsen. Er man tilfældigvis i byen på en søndag skal man udforske det lokale marked, som ligger lidt uden for byen.

Markedet var oprindeligt et kvægmarked, men i dag sælges både heste, grise og hunde. Her kommer lokale folk fra oplandet og sælger deres ting, dyr eller fødevare. Markedet er ikke blot en handelsplads men fungerer også som et socialt mødested for de etniske minoriteter – især Mong og Tay folket. Mange af folkene fra markedet kommer langsvejs fra for at gøre en god handel og mødes med deres venner og familie. Som alle markeder i Vietnam er travlheden størst tidligt om morgenen.