Fra Hoi An til Quang Ngai på motorcykel

Hvis man på sin rejse til Vietnam har lyst til at komme helt tæt på naturen, opleve livet i de små landsbyer i provinsen og få en dybere forståelse af kulturen i landet, er en motorcykeltur det helt rigtige valg. Der arrangeres ture i hele landet, og man kan vælge at have chauffør med, så man får den fulde oplevelse på bagsædet eller evt. vælge selv at køre og have en guide med, der kender området. Det sidste kræver dog internationalt kørekort.

Kong. Skull Island – En tynd kop te

I den utrættelige række af film om King Kong er den seneste ”Kong. Skull Island” blevet et monsterhit i Vietnam, da en del af filmens scener er skudt i Halong Bay, Ninh Binh og Phong Nha. Det er oplagt, at de mystiske og imponerende scenerier i Halong Bay egner sig fortrinligt til en eventyrfilm som King Kong, og kulissen er da også lige så ”breathtaking”, som i virkeligheden – men så holder storheden desværre også op…

At rejse til Vietnam under Tết (Vietnamesisk nytår)

Hvis man tror, at man kan lægge julens og nytårets festligheder og madorgierne bag sig med en tur til Vietnam i januar/februar, så vil man hurtigt opleve, at nytårs-vanviddet i europæisk forstand er ingenting ift. vietnamesernes nytår Tết.

Hele Vietnam er på den anden ende, og da højtiden er det eneste tidpunkt på året, hvor vietnameserne har ferie, vil en hel befolkning i få dage rejse hjem til familien og nyde højtiden der.

Suoi Cá thần – Nok se ikke fiske

Ca. 3 timers kørsel fra Hanoi (ikke langt fra Cuc Phuong Nationalpark og kun 15 km fra Ho Chi Minh stien er en smal hængebro, der fører direkte til Suoi Cá thần. Det er den lille bæk der har gjort dette sted berømt, og vietnamesere rejser gerne langt for at opleve bækken og dens klare vand og ikke mindst fiskene.

I daglig tale bliver de kaldt Gude fiskene, og der knytter sig en del overtro til disse fisk. Bækken er kun 3 meter bred og ca. 60 meter lang. Den ender i en grotte i bjerget, som man ikke kan få adgang til, men det er her fiskene holder til. Men fiskene kan lide at strejfe uden for grotten til stor glæde for turisterne. I hundredvis boltre de sig i vandet og mange af dem er mere end 10 kg. tunge. De findes dog endnu større fisk, som dog sjældent kommer frem fra grotten.
De hellige fisk må ikke fanges, og det siges, at den der fanger dem får stort uheld i livet, og at dette også vil ramme vedkommendes familie. Der fortælles om nogle unge, der ikke gav meget for al den overtro og fangede en fisk – samme dag blev de dræbt i et trafikuheld…
Derfor er fiskene ikke bange for mennesker og man kan sagtens komme helt tæt på dem og røre dem, hvis man har lyst. Der er tale en karpelignende art med det latinske navn Spinibarbus denticulatus.

Højere oppe i bjerget er en spændende grotte som man kan gå igennem, hvis man trænger til en fiske-pause. Grotten er stor, og det tager en halv time at gå igennem den. Der er lavet stier, der gør turen nem, selv om der kan være glat visse steder.

Trung Thanh – landsbykunst

En lille times kørsel fra Hoi An ligger det lille fiskerleje Trung Thanh. Med en af Vietnams flotteste strande har landsbyen med sine knap 600 indbyggere ligget her i årevis uden at gøre sig særlig bemærket. På det kridhvide sand ses de mange fiskerbåde henslængt i en slags hemmelig orden, og vidner om, at havet stadig er den økonomiske hovedpulsåre for landbyens beboere.Fattigdommen er stor, og derfor var landbyen meget åben for forslag til at komme lidt ud af ubemærketheden og måske skabe en ny indtægt for besøgende. Kunsten og et besøg fra Korea blev den lille bys redning.

Det er altså ikke den hvide strand og det krystalblåt vand besøgende kommer for at se i dag. Det er store og fascinerende vægmalerier, som trækker besøgende til. I et FN samarbejde er mere end 100 huse i byen blevet dekoreret i et kunstprojekt der har som tema at forbedre livsvilkårene for lokalbefolkningen og samtidig skabe en sjælden sameksistens mellem kunst og lokalbefolkning.

I mere end tre uger ændredes byen med vægmalerier i lyse farver lavet af 5 koreanske kunstnere i samarbejde med 12 frivillige vietnamesere, og i dag er landbyen ikke bare en kunstnerisk oplevelse men samtidig den eneste af sin art i Vietnam.

Projektet har desuden skabt en ny udvikling og en forøget turisme i byen samtidig med at der er knyttet et venskab mellem Vietnam og Korea.

Mens de udenlandske turister endnu ikke har opdaget den udsmykkede landsby, er mange vietnamesiske turister valfartet til byen, og langs hovedgaden er der opstået små boder, der sælger forfriskninger eller sælger mad til de besøgende.

Som besøgende er det på forhånd svært at forstille sig, at noget kan trække én væk fra den fantastiske strand – men byens nye udtryk virker dragende, og man kan nemt bruge et par timer på at gå på kunstjagt i landbyen.

Lotusblomster – skønhed, duft og symbolik

Juni er lotus-sæson i Hanoi, og de mange lotusblomster ved bl.a. West Lake i vil i løbet af juni pryde omgivelserne med deres lyserøde og hvide blomster. Den yndefulde plante betragtes i Vietnam som noget helt særligt, og udover dens indiskutable skønhed tillægges den også som symbol for bl.a. rigdom, frugtbarhed og renhed.Lotusblomsten er tidligere kåret som Vietnams nationalblomst, og i sæsonen ses den i mange søer og mindre vandhuller. I Hanoi er det især West Lake der er kendt for sine lotusblomster, og tager man en cykeltur omkring søen kan man ikke undgå dem. Især ved søens nordlige bred er der tilstødende damme fyldt med lotusblomster.

Er man tidligt på færde, kan man i det første sollys se kvinder i små både skære lotusblomster af, så de er klar til salg på markedet senere, og de smukke blomster har da også skabt en vis forretning omkring søen. Mange forlovede ønsker at tage fotos i denne blomster-kulisse, og til formålet er der adskillige steder lavet små broer, som man mod betaling kan benytte – det gælder også små bambusbåde. Cafeerne har selvfølge spundet Lotus ind i navnet, og her kan man så nyde det dejlige syn over en kop kaffe.

I Hanoi ses de afskårne lotusblomster til salg, og de er ikke specielt dyre – til gengæld holder de sjældent lang tid efter de er udsprunget.

Lotusblomsten er ikke bare smuk og dufter fantastisk, vietnameserne bruger den også i madlavningen – bl.a. kan stænglerne bruges i salat.

National ”Slå-insekter-ihjel-dag”

Vietnameserne benytter enhver lejlighed til at lave en fest, og 9. juni er en af den slags dage. Dagen kaldes Tet Doan Ngo, og er en markering af forårets afslutning og begyndelsen af sommeren. Dagen er kendt som ”Slå insekter ihjel dag” og man står tidligt op (hvilket i Vietnam ikke er så usædvanligt) og så spiser man gæret klæberis og frugter (Vandmelon, Mango, Rambutan, blommer og litchi)

I forbindelse med forårets afslutning, og varmens komme, mener vietnameserne at de indre ”insekter” skal udryddes, og at dette bedst gøres med klæberis (sticky rice) der er afkølet og blandet op med ølgær. Når klæberisen har gæret i en to-tre dage bliver det til en sød tyk væske.

De indre parasitter dør, og man er fit for fight til sommeren. Hele ideen synes en smule bizar, og der er da heller ikke mange (voksne) vietnamesere, der rigtig tror på det eller i øvrigt rigtig ved, hvorfor man egentlig gør det. Men en fest med ris i ølgær er nu ikke så værst, og da de ældste vietnamesere synes det er en god idé er der ingen debat. I Vietnam har man stor respekt for alderdommen.

Der knytter sig dog en myte til dagen, som skulle være grundforklaringen på det mærkelig fænomen; To brødre i en lille landsby var både charmerende og kloge, og det vidste de to slanger Thanh Xa og Bach Xa. De forvandlede sig til smukke kvinder – og snart blev de gift med de to brødre. Brødrene ændrede sig dog langsom efter ægteskabet, og blev bange for dagslyset, og levede det meste af tiden i mørke.

De charmerende og kloge brødres forvandling til at være lyssky og bange var noget alle i landbyen lagde mærke til, og da en taoistisk eneboer kom forbi landsbyen, spurgte de ham til råds. Han sagde de skulle lave den omtalte ris (også kaldet ruou nep) og give det til brødrene den femte dag i den femte måned i månekalenderen, hvilket i år er den 9. juni. På magisk vis blev mændene sig selv igen, og deres smukke kvinder blev igen slanger og forsvandt i en røgsky.

Kvinden som slange er nok ikke en ny metafor for de fleste, men at de kan afsløres som sådan ved at spise klæberis i ølgær og frugt er nok nyt for de fleste.

”Insekterne” eller ondskaben i kroppen skal ud inden sommeren sætter ind, og hvis man ønsker opskriften på ruou nep er den enkel men kræver lidt tålmodighed. Først plukkes risen og tørres og bankes forsigtig. Herefter dampes risen i en halv time og vaskes i koldt vand. For at gøre risen ekstra blød dampes den igen i en halv time, hvorefter den sættes på køl. Afkølingen er vigtig for at undgå at grødvæsken bliver sur.

Nu blandes risen med ølgær og skal herefter stå og gære i en to-tre dage afhængigt af vejret. Velbekomme.
_DSC5193