Nha Trang – fantastiske strande og storbyatmosfære

Nha Trang er en kystby og hovedstaden i Khanh Hoa Provinsen. Nha Trang er blevet stadig mere populært i de senere år på grund af sine uberørte strande, bedste dykkersteder samt masser af lækker mad.

Taget i betragtning at Nha Trang er en af Vietnams mest berømte badebyer, tiltrækkes turisterne ikke kun på grund af de flotte og uberørte strande, men også den urbane storbyatmosfære man kan finde her.Indtil den franske kolonisering var Nha Trang blot en lille fiskerlandsby, men franskmændene havde øje for mulighederne i at transformere byen til en reel ferieby. Den dag i dag regnes Nha Trang stadig som en af de smukkeste bugter i verden. Byen ligger 450 km fra Ho Chi Minh City og godt 1200 km fra Hanoi. Selve Nha Trang Bugten dækker over et stort område med 19 øer.

De fantastiske strande, de varme kilder, alsidige fiskebestand og de farverige koralrev har gjort Nha Trang til en af de bedste steder for dykning og snorkling i Vietnam.

Byen er kendt for sine tilbud af underholdning og rekreation med stort anlagte underholdningsparker og resorts. Vinpearl Land og Tri Nguyen Aquarium, for at nævne et par stykker. Vinpearl Land er bygget på en ø, og består blandt andet af det fem stjernet internationale feriested Vinpearl Resort og Vinpearl Amusement Park, med et areal på mere end 200.000 m2. Her finder man bl.a. verdens længste svævebane over vand (3.320 m), Water park, Under Water World, amfiteater og shopping center.

Bliver man træt af strandlivet og den bagende sol, kan Hon Ba Mountain være en god idé. Nha Trang er omgivet på alle tre sider af bjergkæder. Hon Ba Mountain ligger ca. 60 km fra byens centrum og har en højde på 1578 meter, - det betragtes af mange som ”Vietnams andet Dalat”. Man kører gennem ca. 25 bjergpas og krumme skråninger inden man ankommer, og så er der eller dømt køligt ren bjergluft, der kan virke nærmest terapeutisk, hvis man er overophedet efter flere dages strandophold.

Nha Trang er berømt for sit køkken, og man bliver forbløffet, når man præsenteres for egens gastronomi. Der er især fokus på fisk og andet godt fra havet f.eks. skalddyr og krabber. Som en særlig specialitet laves der i Nha Trang en særdels delikat fiskesovs, der både bruges på maden og som dip.

Er man ikke til fisk, er der en række retter med grillet svinekød, og det er også her du kan få serveret vandmand eller fuglerede suppe (lavet på svalereder)

Aktivitetsmulighederne i og omkring Nha Trang er mangfoldige. Der er mulighed for cykelture, byrundtur med guide, motorcykelture, rafting, kanosejlads, dykning og snorkling samt fiskeri.

Dalat – charmerende bjergidyl

I en højde af 1500 meter finder man den charmerende by Dalat, der med sin unikke beliggenhed i det centrale højland med det forfriskende kølige klima er blevet et hit for mange turister. Her kan man tage et pusterum fra varmen i Ho Chi Minh City, og nyde de maleriske vandfald og den franske koloniale arkitektur, der præger byen.

Fransk arkitektur og religiøse bygninger.

Når man kommer til Dalat forstår man straks, hvorfor franskmændene forelskede sig i Dalat under kolonitiden, og fordi Vietnamkrigens ødelæggelser skånede Dalat, kan man i dag nyde den velbevarede og smukke koloniale arkitektur, som ikke findes tilsvarende andre steder i landet. Byen er fantastisk at gå på opdagelse i – især til fods, og det er stadig muligt at se de lokale etniske minoriteter gå til markedet med deres kurve eller krukker hængende på ryggen.

Det er dog stadig byens uberørte skønhed af gamle religiøse arkitekturer som Linh Phuoc, Thien Vuong og Truc Lam der præger det arkitektoniske udtryk. Desuden bør bruge tid på at besøge Linh Phuoc pagoden - en af ​​de mest kendte pagoder i Vietnam med det højeste klokketårn på 37 meter i landet og sine egne farverige Buddha-malerier. Da Lat Cathedral eller Cock Church er berømt for ikke kun sin unikke arkitektur, men også den bedste udsigt til at se byen i alle fire retninger.

En tur med svævebanen

Svævebanen til Truc Lam pagoden ligger omkring 3 km syd for byen. Svæve-turen strækker sig over 2 km og byder på dejlige panoramaer af landsbyer og bjergskove, hele vejen til Truc Lam. Det Zen-stil buddhistisk kloster blev åbnet i 1994 og giver husly for omkring 100 munke og 80 nonner. Templet siges at drage fordel af en perfekt feng shui placering, med Pin Haat bjerget bag sig og Ho Tuyen Lam søen nedenfor. I forbindelse med klosteret er et picnic-område med borde og stole, der har udsigt over det rolige reservoir. Den kunstige sø blev oprettet i 1980 og er nu et rekreativt område med robåde og kanoudlejning.

Dalat markedet

Dalat Central Market (Cho Da Lat) er en af de største i landet, og er omgivet af rækker af caféer og butikker, der sælger vin og kandiseret frugt. Maden er højdepunktet her. Anden sal i den midterste bygning er helliget kun til madboder. I stueetagen af markedet bydes der på et kig ind den store mangfoldighed af råvarer dyrket i den omkringliggende region: tomater, avocadoer, asparges, jordbær og næsten enhver anden frugt du kan komme i tanke om, samt blomster i overflod. (artiklen fortsætter efter video)

Bao Dais Sommerpalads

Gemt væk under fyrretræer dukker Bao Dais Sommerpalads af op. Denne art deco-inspirerede bolig blev bygget af Vietnams sidste kejser mellem 1933 og 1938 og bliver kaldet Dinh III. Det er faktisk en af tre paladser (de andre er Dinh I og Dinh II), der tilhørte Bao Dai i Dalat. Det siges, at alle tre er forbundet af tunneller, så kejseren hemmeligt kunne besøge sine elskerinder i hver af dem. Uden for palæet hersker en karnevalslignende atmosfære med souvenirsælgere, ponyridning og Disney-figurer.

Lam Dong Museet

Lam Dong Museet (Bao Tang Lam Dong) er et fremragende museum, der er blevet anerkendt af FN for sin omfattende samling af musikalske gonger anvendt af de lokale K'ho, Ma og Churu minoriteter. Andre udstillinger omfatter en imponerende samling af udstoppede dyr af det lokale dyreliv. Herudover kan ses antikke levn fra Champa imperiet udgravet nær Cat Tien National Park.

Vandfald

Tiger Vandfaldet (Thac Hang Cop) er det største vandfald i Dalat området. Vandfaldet er en ideel udflugt for naturelskere, der ønsker at fordybe sig i området og en trekking tur bliver hurtigt eventyrlig, når man følger vandet, der ender i en slags regnskovs canyon nedenfor. Tiger Falls ligger 14 km øst for Dalat er er ca. 50 meter højt.

Langbiang Bjerget

Der er 12 km fra Dalat til Langbiang Bjerget (Nui Lang Bian) og undervejs passerer man gennem den maleriske landsby Lat, beboet af K'ho, Lat og Ma minoriteter. Landsbyboerne ernærer sig ved salg af squash, tobak, kaffe, te og bomuld, som de dyrker på bjergskråningerne. Man udforsker nemt på egen hånd bjerget via de markerede vandrestier, men lokale guider kan også lejes. Der er en betagende udsigter over landskabet, og de omkringliggende fyrreskove siges at huse nogle få overlevende bjørne, hjorte, leoparder og orner.

Dalat gastronomi

Når du kommer til Da Lat, har du mulighed for at nyde Da Lat-specialiteter, herunder vin og specielt frugtvin (fersken, jordbær, osv.), Syltetøj, Bao Loc te, artiskokker og friske lokale frugter og grøntsager (kål, Spinat, blomkål, selleri, ærter, gulerødder, kartofler).

Crazy House

Det er den vietnamesiske arkitekt Đặng Việt Nga, der er hjernen bag ”Crazy House”, der findes i Dalat. På vietnamesisk hedder huset Hằng Nga, og den korrekte oversættelse vil nok mere være Eventyrhuset, men ordet Crazy giver også god mening, når man ser huset. Arkitekturen er organiske ikke-retlinede former og giver med det samme associationer til Savador Dalis kunstværker. Huset åbnede i 1990 og er siden blevet omtalt i utallige guidebøger. Ud over at være en unik og bizar oplevelse er huset også hotel, og bestemt en anderledes måde at bo på, når man skal udforske Dalat og omegn.

Fra Hoi An til Quang Ngai på motorcykel

Hvis man på sin rejse til Vietnam har lyst til at komme helt tæt på naturen, opleve livet i de små landsbyer i provinsen og få en dybere forståelse af kulturen i landet, er en motorcykeltur det helt rigtige valg. Der arrangeres ture i hele landet, og man kan vælge at have chauffør med, så man får den fulde oplevelse på bagsædet eller evt. vælge selv at køre og have en guide med, der kender området. Det sidste kræver dog internationalt kørekort.

Motorcykelturene kan varierer fra en enkelt dag til 14 dage, og hvad enten man vælger en af de kortere ture eller en de af de længere, er man sikret at komme tæt på de autentiske Vietnam – man kan sige en oplevelse uden filter!

Sådan et eventyr er turen fra Hoi An til Quang Ngai. Turen varer 4 dage, hvoraf den sidste er kyststrækningen fra Quang Ngai til Hoi An.

Dag 1; (Hoi An til Kham Duc)

Efter at have forladt Hoi An kører man af smalle veje og stier op i højlandet. Med rismarker på begge sider, landmanden med sin vandbøffel og legende børn i vejkanten kører man igennem landskabet og gør stop ved små landsbyer og snakker med de lokale. Man møder åbenhed overalt og netop fordi højlandsområderne her er så lidt besøgt af turister, mærker man tydeligt, hvordan man selv for en kort stund bliver en attraktion. Landskabet i højlandet ændrer sig gradvist til at være jungle, der med den tætte grønne skov rejser sig på klipperne langs vejen. Motorcyklen kan komme steder, hvor bilen ingen chance har, og desuden passerer de smalle hængebroer eller flydende bambusbroer, der gør det nemt at krydse de store floder. Dagen ender i Kham Duc, der med sin placering på Ho Chi Minh Stien er et yndet overnatningssted for rejsen på motorcykel og for folk, der søger mod grænsen til Laos. Kham Duc var udgangspunkt for flere kampe under Vietnamkrigen, der blandt andet involverede de australske tropper.

(Teksten fortsætter efter billedgalleriet)

Dag 2; (Fra Kham Duc til Kon Tum)

Ruten fra Kham Duc til Kon Tum er både storslået og fantastisk. Af bjergvejene snor man sig af sted i landskaber med utrolige naturscenerier lige meget hvor man kigger hen. Kon Tum provinsen er den nordligste region i Vietnams centrale højland og her bor adskillige etniske minoriteter, som man kan lærer bedre kende ved at gøre holdt i nogle af de små landbyer under vejs. Området er befriende upåvirket af masseturismen, og man oplever enestående etnisk mangfoldighed og varm gæstfrihed i de fjerntliggende isolerede landsbyer. Kon Tum By ligger på bredden af Dakbla-floden og selv om byen er ret stor, vil man opleve den særlige højlands-ro hvile over stedet. Har man tid kan man evt. besøge Evacafe, der med sin omkringliggende have skaber det perfekte udgangspunkt for en fredelig kop kaffe eller en stille øl. Man forundres over at dette område var stedet for nogle af de mest blodige kampe under Vietnamkrigen.

Provinsen har i dag otte forskellige etniske minoritetsgrupper: Sedang, Bahnar, Jarai, Jeh-Trieng, Brau, Kadong, Mnam og den mindste, Ro Mam, med kun 200 tilbage. Her leves livet stadig som for 100 år siden, og det er kun en parabol hist og her der vidner om, at vi befinder os i 2017. Den moderne verden er på næsten magisk vis ikke eksisterende, men livet her leves ubesværet og med store smil, når man som besøgende træder indenfor.

I de fleste landsbyer mødes man af det ikoniske traditionelle Rong hus lige ved kanten af byen. Huset er en slag forsamlingshus, hvor byens befolkning mødes jævnligt.

I selve Kon Tum bør man ikke snyde sig selv for Bahnar katolske kirke på Nguyen Hue Street, en smuk træstruktur bygget i 1913, designet af en fransk arkitekt. Kirken overlevede mirakuløst krigen, og mere end 100 mennesker gemte sig i kælderen under kirken i to uger under et angreb.

(Teksten fortsætter efter billedgalleriet)

Dag 3; Fra Kon Tum til Quang Ngai

Fra Kon Tum går turen nu ud mod kysten til provinsens hovedstad Quang Ngai. Byen har ikke så meget at byde på, men turen dertil er fantastisk. Man kører ad QL24 der forbinder Kon Tum med kysten. Ruten er fuld af spektakulære naturskønne oplevelser. Fra hvor QL24 møder Highway 1, er det yderligere 30 kilometer nordpå til Quang Ngai. Her overnætter man. Fra Quang Ngai er der ca. 115 kilometer tilbage til Hoi An.

Inden man kører op langs kysten må man ikke snyde sig for et besøg på museet for My Lai-massakren. Quang Ngai provinsen havde en række meget blodige kampe under Vietnamkrigen – idet højlandet blev betragtet som højborg for Viet Cong. I de tidlige morgentimer den 16. marts 1968 landede amerikanske helikoptere ved landsbyen My Lai for at dræbe Viet Cong soldater. Men Viet Cong var ikke i landbyen og i stedet blev 504 uskyldige og ubevæbnede vietnamesiske bønder brutalt dræbt – mange af dem kvinder og børn. Massakren, der senere blev kendt som My Lai massakren fortælles i billeder og på film på museet, ligesom der er sat mindesten for de mange døde. Der er ingen huse tilbage, men man har genopført et enkelt hus, så man kan se, hvordan de lokale boede i landsbyen, inden angrebet. My Lai museet ligger ca. 15 km uden for byen.

(Teksten fortsætter efter billedgalleriet)

Dag 4; Fra Quang Ngai til Hoi An

Den sidste dag kører man op langs kysten mod Hoi An. Man ser de hvide strande, det blå vand og de mange små fiskerlandsbyer, der ligger som perler på en snor langs kysten. Man kan evt. gøre stop i Trung Thanh Village, der har vægmalerier på mange af husene, og som har bragt kunsten ind i dagligdagen – bl.a. ved også at male de ikoniske bambusbåde som et særlig kunstprojekt i byen.

(Se video fra turen efter billedgalleriet)

Kong. Skull Island – En tynd kop te

I den utrættelige række af film om King Kong er den seneste ”Kong. Skull Island” blevet et monsterhit i Vietnam, da en del af filmens scener er skudt i Halong Bay, Ninh Binh og Phong Nha. Det er oplagt, at de mystiske og imponerende scenerier i Halong Bay egner sig fortrinligt til en eventyrfilm som King Kong, og kulissen er da også lige så ”breathtaking”, som i virkeligheden – men så holder storheden desværre også op…Selv om der sket meget med King Kong siden den første film i 30´erne, og kæmpeaben er skræmmende virkelig (især, hvis man ser filmen i 3D), så er historien en gentagelse af alle de andre film, og selve ideen om, hvordan King Kong dukker op i historien er en meget tynd kop te, der heldigvis ikke har nogen relevans for der er filmens egentlige ærinde. Det er den klassiske historie om den skræmmende og ubehagelige angst for det ukendte, som vender i løbet af filmen med den blonde smukke kvinde som bindeled, således at man til slut får sympati for den monstrøse menneskeabe.

Selve historien er bygget op i tiden omkring Vietnamkrigens afslutning, og det er en gåde, hvorfor Hollywood ikke har fantasi til et bedre afsæt, bare fordi filmens geografi netop er i Vietnam. Heldigvis betyder tidsrammen, at soundtracket er spækket med cremen af rock´n roll fra 70´erne. Creedence Clearwater Revival, Jefferson Airplane, Black Sabbath og David Bowie er formentlig hos mange ikke det første det popper op, når man besøger Halong Bay.

King Kong ikonet får i filmen selskab af en række andre kæmpe-monstre, og hvis man har valgt at se filmen for de vidunderlige optagelser af Halong Bay – så er filmens trailer nok – filmen byder ikke på meget mere af den slags.

Til gengæld er der masser af action iklædt Vietnamkrigs-kostume, – eksploderende bomber, maskingeværsalver, helikoptere og midt i kugleregnen skønheden (Brie Larson) og udyret. Man er bestemt godt underholdt, og Hollywoods velsmurte filmmagi kaster til tider én tilbage i sædet.

Filmen vil formentlig hurtig gå i glemmebogen – og vi er nogen der håber, at den sidste King Kong film er lavet – men som samtidig krydser fingrer for at flere filmfolk vil komme til Vietnam – for her er den storslåede og unikke natur en kulisse som de fleste filmskabere kun kan drømme om.

Se filmens trailer her;

At rejse til Vietnam under Tết (Vietnamesisk nytår)

Hvis man tror, at man kan lægge julens og nytårets festligheder og madorgierne bag sig med en tur til Vietnam i januar/februar, så vil man hurtigt opleve, at nytårs-vanviddet i europæisk forstand er ingenting ift. vietnamesernes nytår Tết.

Hele Vietnam er på den anden ende, og da højtiden er det eneste tidpunkt på året, hvor vietnameserne har ferie, vil en hel befolkning i få dage rejse hjem til familien og nyde højtiden der.

Suoi Cá thần – Nok se ikke fiske

Ca. 3 timers kørsel fra Hanoi (ikke langt fra Cuc Phuong Nationalpark og kun 15 km fra Ho Chi Minh stien er en smal hængebro, der fører direkte til Suoi Cá thần. Det er den lille bæk der har gjort dette sted berømt, og vietnamesere rejser gerne langt for at opleve bækken og dens klare vand og ikke mindst fiskene.

I daglig tale bliver de kaldt Gude fiskene, og der knytter sig en del overtro til disse fisk. Bækken er kun 3 meter bred og ca. 60 meter lang. Den ender i en grotte i bjerget, som man ikke kan få adgang til, men det er her fiskene holder til. Men fiskene kan lide at strejfe uden for grotten til stor glæde for turisterne. I hundredvis boltre de sig i vandet og mange af dem er mere end 10 kg. tunge. De findes dog endnu større fisk, som dog sjældent kommer frem fra grotten.
De hellige fisk må ikke fanges, og det siges, at den der fanger dem får stort uheld i livet, og at dette også vil ramme vedkommendes familie. Der fortælles om nogle unge, der ikke gav meget for al den overtro og fangede en fisk – samme dag blev de dræbt i et trafikuheld…
Derfor er fiskene ikke bange for mennesker og man kan sagtens komme helt tæt på dem og røre dem, hvis man har lyst. Der er tale en karpelignende art med det latinske navn Spinibarbus denticulatus.

Højere oppe i bjerget er en spændende grotte som man kan gå igennem, hvis man trænger til en fiske-pause. Grotten er stor, og det tager en halv time at gå igennem den. Der er lavet stier, der gør turen nem, selv om der kan være glat visse steder.

Trung Thanh – landsbykunst

En lille times kørsel fra Hoi An ligger det lille fiskerleje Trung Thanh. Med en af Vietnams flotteste strande har landsbyen med sine knap 600 indbyggere ligget her i årevis uden at gøre sig særlig bemærket. På det kridhvide sand ses de mange fiskerbåde henslængt i en slags hemmelig orden, og vidner om, at havet stadig er den økonomiske hovedpulsåre for landbyens beboere.Fattigdommen er stor, og derfor var landbyen meget åben for forslag til at komme lidt ud af ubemærketheden og måske skabe en ny indtægt for besøgende. Kunsten og et besøg fra Korea blev den lille bys redning.

Det er altså ikke den hvide strand og det krystalblåt vand besøgende kommer for at se i dag. Det er store og fascinerende vægmalerier, som trækker besøgende til. I et FN samarbejde er mere end 100 huse i byen blevet dekoreret i et kunstprojekt der har som tema at forbedre livsvilkårene for lokalbefolkningen og samtidig skabe en sjælden sameksistens mellem kunst og lokalbefolkning.

I mere end tre uger ændredes byen med vægmalerier i lyse farver lavet af 5 koreanske kunstnere i samarbejde med 12 frivillige vietnamesere, og i dag er landbyen ikke bare en kunstnerisk oplevelse men samtidig den eneste af sin art i Vietnam.

Projektet har desuden skabt en ny udvikling og en forøget turisme i byen samtidig med at der er knyttet et venskab mellem Vietnam og Korea.

Mens de udenlandske turister endnu ikke har opdaget den udsmykkede landsby, er mange vietnamesiske turister valfartet til byen, og langs hovedgaden er der opstået små boder, der sælger forfriskninger eller sælger mad til de besøgende.

Som besøgende er det på forhånd svært at forstille sig, at noget kan trække én væk fra den fantastiske strand – men byens nye udtryk virker dragende, og man kan nemt bruge et par timer på at gå på kunstjagt i landbyen.

Lotusblomster – skønhed, duft og symbolik

Juni er lotus-sæson i Hanoi, og de mange lotusblomster ved bl.a. West Lake i vil i løbet af juni pryde omgivelserne med deres lyserøde og hvide blomster. Den yndefulde plante betragtes i Vietnam som noget helt særligt, og udover dens indiskutable skønhed tillægges den også som symbol for bl.a. rigdom, frugtbarhed og renhed.Lotusblomsten er tidligere kåret som Vietnams nationalblomst, og i sæsonen ses den i mange søer og mindre vandhuller. I Hanoi er det især West Lake der er kendt for sine lotusblomster, og tager man en cykeltur omkring søen kan man ikke undgå dem. Især ved søens nordlige bred er der tilstødende damme fyldt med lotusblomster.

Er man tidligt på færde, kan man i det første sollys se kvinder i små både skære lotusblomster af, så de er klar til salg på markedet senere, og de smukke blomster har da også skabt en vis forretning omkring søen. Mange forlovede ønsker at tage fotos i denne blomster-kulisse, og til formålet er der adskillige steder lavet små broer, som man mod betaling kan benytte – det gælder også små bambusbåde. Cafeerne har selvfølge spundet Lotus ind i navnet, og her kan man så nyde det dejlige syn over en kop kaffe.

I Hanoi ses de afskårne lotusblomster til salg, og de er ikke specielt dyre – til gengæld holder de sjældent lang tid efter de er udsprunget.

Lotusblomsten er ikke bare smuk og dufter fantastisk, vietnameserne bruger den også i madlavningen – bl.a. kan stænglerne bruges i salat.

National ”Slå-insekter-ihjel-dag”

Vietnameserne benytter enhver lejlighed til at lave en fest, og 9. juni er en af den slags dage. Dagen kaldes Tet Doan Ngo, og er en markering af forårets afslutning og begyndelsen af sommeren. Dagen er kendt som ”Slå insekter ihjel dag” og man står tidligt op (hvilket i Vietnam ikke er så usædvanligt) og så spiser man gæret klæberis og frugter (Vandmelon, Mango, Rambutan, blommer og litchi)

I forbindelse med forårets afslutning, og varmens komme, mener vietnameserne at de indre ”insekter” skal udryddes, og at dette bedst gøres med klæberis (sticky rice) der er afkølet og blandet op med ølgær. Når klæberisen har gæret i en to-tre dage bliver det til en sød tyk væske.

De indre parasitter dør, og man er fit for fight til sommeren. Hele ideen synes en smule bizar, og der er da heller ikke mange (voksne) vietnamesere, der rigtig tror på det eller i øvrigt rigtig ved, hvorfor man egentlig gør det. Men en fest med ris i ølgær er nu ikke så værst, og da de ældste vietnamesere synes det er en god idé er der ingen debat. I Vietnam har man stor respekt for alderdommen.

Der knytter sig dog en myte til dagen, som skulle være grundforklaringen på det mærkelig fænomen; To brødre i en lille landsby var både charmerende og kloge, og det vidste de to slanger Thanh Xa og Bach Xa. De forvandlede sig til smukke kvinder – og snart blev de gift med de to brødre. Brødrene ændrede sig dog langsom efter ægteskabet, og blev bange for dagslyset, og levede det meste af tiden i mørke.

De charmerende og kloge brødres forvandling til at være lyssky og bange var noget alle i landbyen lagde mærke til, og da en taoistisk eneboer kom forbi landsbyen, spurgte de ham til råds. Han sagde de skulle lave den omtalte ris (også kaldet ruou nep) og give det til brødrene den femte dag i den femte måned i månekalenderen, hvilket i år er den 9. juni. På magisk vis blev mændene sig selv igen, og deres smukke kvinder blev igen slanger og forsvandt i en røgsky.

Kvinden som slange er nok ikke en ny metafor for de fleste, men at de kan afsløres som sådan ved at spise klæberis i ølgær og frugt er nok nyt for de fleste.

”Insekterne” eller ondskaben i kroppen skal ud inden sommeren sætter ind, og hvis man ønsker opskriften på ruou nep er den enkel men kræver lidt tålmodighed. Først plukkes risen og tørres og bankes forsigtig. Herefter dampes risen i en halv time og vaskes i koldt vand. For at gøre risen ekstra blød dampes den igen i en halv time, hvorefter den sættes på køl. Afkølingen er vigtig for at undgå at grødvæsken bliver sur.

Nu blandes risen med ølgær og skal herefter stå og gære i en to-tre dage afhængigt af vejret. Velbekomme.
_DSC5193